Ringkjøbing Banks bestyrelse har i dag behandlet og godkendt bankens halvårsrapport, som omfatter perioden 1. januar - 30. juni 2008. Resumé: - Basisindtjeningen, som udtrykker indtjeningen fra bankdriften, steg 15,1% til 74,6 mio. kr. - Resultat før skat på 63,6 mio. kr., mod 63,7 mio. kr. sidste år - Egenkapitalforrentning før skat på 15,1% p.a. mod 16,9% p.a. i 1. halvår 2007 - Fremgang i det samlede forretningsomfang i form af udlån (+9%), indlån (+22%) og garantier (-8%) - Nettorente og gebyrindtægter steg 9,2% til 162,6 mio. kr. - Kursreguleringer er negative med 4,5 mio. kr., mod positive kursreguleringer på 3,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Kursreguleringerne er positiv påvirket med 15 mio. som følge af aftalen med Nykredit, jf. vores selskabsmeddelelse af 6. marts 2008 - Nedskrivninger på udlån udgør 1,6 mio. kr., mod en indtægt på 5,1 mio. kr. i samme periode sidste år - Nedjustering til det oprindelige forventede resultat på 125 mio. kr. før skat for året 2008 mod opjusteret resultat på 140 mio. kr. i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 1. kvartal 2008 For yderligere information, kontakt venligst: Adm.direktør Preben Knudsgaard, telefon: 99753200 Direktør og IR-ansvarlig Kaj Damgaard, telefon: 99753231