Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S                                              
                                                              26. august 2008 
                                                                     
Selskabsmeddelelse nr. 21/2008

Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008

Bestyrelsen i Erria A/S har på mødet den 26. august godkendt Koncernens
delårsregnskab for perioden 1. januar 2008 - 30. juni 2008. 

Koncernen har valgt, som tidligere oplyst i regnskabspraksis i årsrapporten for
2007, at præsentere dags¬værdireguleringer i moderselskabet og
valutakursregulering af kapitalandele for Koncernen separat i en
totalindkomstopgørelse i tilknytning til resultatopgørelsen. 

Den forøgede omsætning udgjorde 38.581 tDKK (2007: 37.629 tDKK). 

Koncernens primære drift (EBIT) blev 10.994 tDKK (2007: 10.461 tDKK).

Periodens resultat efter skat blev 4.854 tDKK, hvilket er en fremgang på 2.294
tDKK før en negativ valutakursregulering på 4.197 tDKK. 

Periodens totalindkomst blev 6.671 tDKK (2007: 6.290 tDKK).

Koncernens egenkapital udgjorde pr. 30. juni 2008 323.548 tDKK (2007: 172.545
tDKK). 

Resultatet er i perioden hovedsagligt påvirket af: 
Fremgang i datterselskabernes aktiviteter i Vietnam og Tyrkiet 
Lavere USD kurs i forhold til DKK
Rekordhøje oliepriser.

Efter periodens afslutning er fragtraterne steget i kemikalietanksegmentet, og
raterne forventes stabiliseret på dette niveau i resten af 2008. 

Koncernen opererer 45 skibe i teknisk og kommercielt management, heraf 17 egne.
Koncernen har som planlagt sat to nyere kemikalietankskibe (bygget i
henholdsvis 2007 & 2008) i drift i 1. halvår. Endvidere har Koncernen indgået
aftale om salg af fire ældre skibe til levering i 3. kvartal 2008. 

Koncernens samlede teoretiske Net Asset Value (NAV) er beregnet til 103 DKK.

På baggrund af den fortsatte usikkerhed i udviklingen af USD-kursen og
olieprisen - og under hensyntagen til den iværksatte afdisponering af ældre og
mindre lønsom tonnage i 2. halvår - forventer Koncernen et resultat for 2008,
der mindst er på niveau med 2007. 

Som en konsekvens af IMO reglerne om udfasning af enkeltskroget tonnage i 2010,
forventes der en stigning i efterspørgslen på kvalitetstonnage. Koncernen har
disponeret i overensstemmelse hermed og tager levering af tre fremtidsrettede
nybygninger i 2010/2011. 

Yderligere oplysninger hos adm. direktør, Henrik N. Andersen på telefon +45
3336 4400. 

Med venlig hilsen
Erria A/S

Kaare Vagner                                Henrik N. Andersen
Bestyrelsesformand	                         Adm. direktør

Attachments

delarsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2008.pdf