Wirtek offentliggør halvårsresultat og ser positivt på fremtiden


First North selskabet Wirtek fastholder i forbindelse med offentliggørelsen af
halvårsresultatet sine forventninger til årets resultat for regnskabsåret 2008. 

”Wirtek har i perioden arbejdet med styrkelse af salgsindsatserne, forenkling
af organisationen og reduktion af omkostningerne, hvilket har medført et
positivt EBITDA for 2. kvartal 2008. Selskabets ledelse er tilfredse med den
positive udvikling i forhold til første halvår 2007.” skriver Wirtek i sin
halvårsmeddelelse. 

Væksten i omsætningen i første halvår 2008 var på 14 %, mens omkostningerne er
reduceret med 22 % i forhold til første halvår af 2007. Den samlede omsætning
for 2008 ventes i intervallet 28 til 30 mio. kr. svarende til en vækst på
mellem 15 % og 23 %. Resultatet for 2008 forventes at ligge i intervallet -1
mio. kr. til - 3 mio. kr. Resultatet for regnskabsåret 2007, der inkluderede 15
måneder, var et underskud på -14 mio. kr. 

Wirtek forventer på længere sigt at kunne vedligeholde en stor vækst - specielt
gennem sit fortsatte arbejde med opbygning af selskabets outsourcingcenter i
Rumænien. Ligeledes er det ledelsens klare mål, at de igangsatte aktiviteter
vil udmønte sig i et væsentligt positivt resultat på lidt længere sigt. 

Om Wirtek a/s 
Wirtek er et softwareudviklingshus med kernekompetencer inden for indlejret
software, applikationer og infrastruktur til mobil telekommunikation. Stærke
kompetencer inden for softwareudvikling og projektledelse, indgående kendskab
til telekommunikationssektoren og en fleksibel samarbejdsmodel, der muliggør
insourcing og forskellige former for outsourcing, sikrer Wirtek
kernekunderelationer baseret på høj grad af tillid i samarbejdet og stor
kundetilfredshed. 

Yderligere information: 

Michael Aaen, Administrerende direktør, WirTek a/s, Tlf.: +45 25 29 75 75
Nibevej 54, 9200 Aalborg, www.wirtek.com

Attachments

semi_annual_status_2008h1_29082008_dk.pdf
GlobeNewswire