Selskabsmeddelelse nr. 26/2008 Frederiksberg, 17. september 2008 Lånefaciliteter Under henvisning til tidligere selskabsmeddelelser og omtale af Olicoms bankfaciliteter i dagspressen skal vi for god ordens skyld præcisere, at Olicom i forbindelse med overtagelsen af Aktiv Gruppen den 30. juni 2008 overtog lånefaciliteter i Roskilde Bank på godt DKK 200 mio., som ikke var fuldt udnyttet. Vi er løbende i dialog med Roskilde Bank og har på intet tidspunkt fået oplysning om, at Olicom skulle være opført på en særlig ”negativ liste”. For yderligere information om Olicom se venligst www.olicom.com eller kontakt adm. dir. Per Brøndum Andersen på tel. +45 4527 0000 eller på e-mail pba@olicom.com.