First North meddelelse 12/2008 23. september 2008 Zepto åbner ny butik i Roskilde Torsdag d. 25. september kl. 16.00 slår Zepto dørene op til endnu en Concept Store. Denne gang på Ro's Torv i Roskilde. Butikken i Roskilde er den tredje butik, Zepto åbner, efter at man succesfuldt har etableret butikker i Field's og på Fisketorvet. Zepto er i øjeblikket på jagt efter flere egnede butikslokaler og forhandler med potentielle franchisetagere i både Danmark, Sverige, Norge og Tyskland om åbning af yderligere otte butikker Zepto åbner på torsdag klokken 16.00 deres tredje Concept Store - denne gang på Ro's Torv i Roskilde. Den nye Zepto-butik får centerets bedste placering lige ved hovedindgangen, hvor størstedelen af de 3,3 millioner årlige gæster kommer forbi. Butikken bliver fyldt fra gulv til loft med de nyeste LCD TV og de nyeste teknologier indenfor bærbare computere. Åbningen er et led i Zepto's plan om at åbne otte butikker i Skandinavien og Tyskland inden for to år. ”Vi har haft forrygende succes med åbningen af Zepto-butikkerne i Field's og på Fisketorvet, som har genereret store overskud lige fra begyndelsen. Derfor åbner vi en ny butik på Ro's Torv i Roskilde, hvor vi ved, at kundegrundlaget er stort. Næste butiksåbning bliver sandsynligvis i Aarhus, hvor vi i øjeblikket søger velegnede butikslokaler og en ambitiøs franchisetager”, siger Lasse Frost, CEO, Zepto A/S. Åbningen bliver fejret af Zepto med køtilbud på i alt 100 stk. LCD TV. F.eks. 60 stk. 32” Pantheon til DKK 2.495, hvilket er under halv pris og 40 stk. 42” Pantheon i Full HD til en pris på bare DKK 4.995 samt et antal notebooks til priser langt under almindelig udsalgspris. Tilbuddene er kun gældende på RO's Torv. Den nye Zepto Concept Store er i tråd med de planlagte investeringer jf. Zeptos prospekt fra 2006. Zepto forventer fortsat en omsætning for hele 2008 på DKK 240 mio. samt et samlet resultat på DKK 0 mio. For yderligere information kontakt venligst: Lasse Frost, CEO, Zepto A/S Mobil: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk Zepto's godkendte rådgiver er: Schrøder Partners A/S, att.: Gert Mortensen St. Kongensgade 68, 1264 København K Email: gm@schroderpartners.dk Telefon.: 23 60 32 88 Om Zepto Zepto producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV og er i dag Europas største producent af bærbare pc'er. Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, England, Holland, Belgien, Østrig, Luxembourg, Malta, Italien og Frankrig. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook producenter, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og teknisk service. For mere information om Zepto besøg www.zepto.com
Zepto åbner butik i Roskilde
| Source: Zepto Computers