Generalforsamling 25.9.2008 i Odense


First North meddelelse nr. 21 -2008                                             

					                  25.9.2008                                                

--------------------------------------------------------------------------------
|   | Generalforsamlingsprotokollat                                            |
--------------------------------------------------------------------------------



Den 25. september 2008 afholdtes ordinær generalforsamling i esoft systems a/s, 
CVR-nr. 25 36 21 95, på selskabets adresse, Skibhusvej 52C, DK-5200 Odense.     

Dagsorden:                                                                      

1. Valg af dirigent. 
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 
3. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse. 
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den 
godkendte årsrapport.                                                           
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 
6. Valg af revisor. 
7. Eventuelt. 

Ad. 1. Valg af dirigent                                                         

Til dirigent valgtes advokat Karsten Pedersen, der konstaterede, at nominelt DKK
2.530.565, svarende til 72,16% af aktiekapitalen, var mødt eller repræsenteret, 
at generalforsamlingen var lovlig og rettidig indkaldt i følge vedtægterne og   
således var beslutningsdygtig i enhver henseende.                               

Ad. 2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år        
Bestyrelsesformanden aflagde beretning om selskabets virksomhed i perioden 1.   
juli 2007 til 30. juni 2008. Beretningen blev taget til efterretning.           

Ledelsen fremlagde årsrapport for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008.      
Årsrapporten for koncernen viste en nettoomsætning på MDKK 50,6, eller en       
stigning på 22 %, i forhold til regnskabsåret før. Resultat før skat viser et   
underskud på MDKK 8,2 i forhold til et overskud på MDKK 3,6 i regnskabsåret før.

I beretningen blev bl.a. fremhævet, at omsætningen i 2008/09 er budgetteret til 
MDKK 65, som angivet i prospektet til OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S, First 
North introduktionen samt at der forventes et samlet overskud i koncernen.      

Ad. 3. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse                               

Efter forelæggelse af årsrapporten blev denne godkendt af generalforsamlingen.  

Ad. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til  
den godkendte årsrapport                                                        

Det blev besluttet, at årets resultat disponeredes som overførsel til næste år. 
Der udbetaltes ikke udbytte. Underskuddet før skat på i alt DKK 7.021.477       
disponeres som overførsel til næste regnskabsår med DKK 6.085.571 og DKK 935.906
som overførsel til reserver for kapitalinteresser.                              

Ad. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen                                        

Alle medlemmer var ifølge vedtægterne på valg.                                  

Mads Kjær havde forud for generalforsamlingen meddelt, at han ikke              
genopstillede.                                                                  

Den således genopstillede bestyrelse bestående af Poul Dines (formand),         
Elisabeth Grüner, Malene Smidt Hertz og Iben Lindhardt genopstillede og valgtes 
til bestyrelsen.                                                                

Ad. 6. Valg af revisor                                                          

Mazars Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets    
revisor.                                                                        

Ad. 7. Eventuelt                                                                

Dirigenten gennemgik nøje alle indkomne forslag, herunder forslag om:           

A) Fornyelse af bemyndigelse til udbetaling af ekstraordinært udbytte, jf. 
aktieselskabslovens § 109 a. Forslagets fuldstændige ordlyd fremgår af udkast   
til nye vedtægter, pkt. 2.9. Bestyrelsen motiverede forslaget.                  
Punktet blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen. 		           

B) Vedtagelse af warrantprogram på op til nominelt DKK 200.000 til samtlige 
medarbejdere og selskabets bestyrelse samt bemyndigelse til selskabets          
bestyrelse. Forslagets fuldstændige ordlyd fremgår af udkast til nye vedtægter, 
pkt. 3.1 a. Bestyrelsen motiverede forslaget. Punktet blev enstemmigt vedtaget  
af generalforsamlingen.                                                         

C) Bemyndigelse til bestyrelsen til at gennemføre kapitalforhøjelser på samlet 
indtil nominelt DKK 200.000 med henblik på gennemførelse af og vederlæggelse i  
forbindelse med selskabets akkvisitioner. Forslagets fuldstændige ordlyd fremgår
af udkast til nye vedtægter, pkt. 3.5. Forslaget blev motiveret af bestyrelsen. 
Punktet blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen.                        

D) Udvidet adgang for selskabet til at indkalde via elektronisk post og
gennemføre 
elektroniske generalforsamlinger. Herunder blev det foreslået, at alle          
aktionærer til selskabet skulle fremsende elektroniske adresser (e-mail         
adresse), hvortil fremtidige indkaldelser til generalforsamlinger og anden      
kommunikation vil kunne ske. Forslagets fuldstændige ordlyd fremgik af udkast   
til nye vedtægter, pkt. 4.4, 4.5, 4.6, 4.13 og 6.1. Dirigenten og bestyrelsen   
motiverede forslaget. En aktionær bemærkede, at hun fortsat ønskede fysiske     
generalforsamlinger og indkaldelse til generalforsamlinger med almindeligt brev.
Bestyrelsen noterede dette. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af               
generalforsamlingen.                                                            

E) Vedtagelse af retningslinier for incitamentsaflønning, jf.
aktieselskabslovens § 
69 b. Udkast til retningslinier blev gennemgået af bestyrelsen vedlagt.         
Forslaget medførte endvidere revision af vedtægternes pkt. 7.12 (nyt pkt.).     
Retningslinjerne blev i hovedtræk gennemgået af bestyrelsesformanden og rammerne
herfor drøftet på generalforsamlingen. Forslaget og retningslinjerne blev       
herefter enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen.                            

F) Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære
generalforsamling 
at lade selskabet erhverve egne aktier inden for 10 % af aktiekapitalen, jf.    
aktieselskabslovens § 48, til en maksimal anskaffelseskurs svarende til         
børskursen med tillæg/fradrag af 10 %. Forslaget blev enstemmigt vedtaget af    
generalforsamlingen.                                                            

G) Øvrige mindre rettelser af selskabets vedtægter, herunder blandt andet
konsekvensrettelser,   jf. vedtægternes pkt. 3.2, 4.1 og 4.2. Forslagene blev
enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen. 

Endvidere blev reviderede vedtægter gennemgået og godkendt af                   
generalforsamlingen. I forhold til det på selskabets hjemmeside offentliggjorte 
udkast til vedtægter konstaterede dirigenten på generalforsamlingen, at der i   
udkast til vedtægter fejlagtigt var indføjet ændringer i pkt. 7.3 og 7.11.      
Bestemmelserne i deres oprindelige form er fremadrettet gældende for selskabet. 

Afslutningsvist var der drøftelser omkring selskabets virksomhed. Bestyrelsen   
tog drøftelserne til efterretning.                                              

Der var ikke yderligere til behandling.                                         


Advokat Karsten Pedersen blev derpå bemyndiget til at underskrive udskriften af 
forhandlingsprotokollen, samt til at foretage eller af tredjemand at lade       
foretage sådanne handlinger, som denne måtte finde påkrævet eller ønskelige,    
herunder at udarbejde dokumenter og lignende, anmeldelse heraf til de relevante 
danske myndigheder, samt at gennemføre elektronisk registrering af ovenstående. 


Generalforsamlingen blev hævet.                                                 

Som dirigent:                                                                   


		                                                                              
Advokat Karsten Pedersen                                                        

Esoft systems, som i dag har sit hovedkontor på Skibhusvej i Odense, beskæftiger
mere end 100 medarbejdere og henvender sig til både ejendomsmæglerkæder og      
uafhængige mæglere.                                                             
Esoft systems udvikler intelligente løsninger inden for rentegninger,           
stillbilleder, 360o panorama-billeder, annoncesystemer og hjemmesider for de    
mæglere som ønsker lidt mere. Esoft systems blev noteret på First North i marts 
2007. Læs mere på www.esoftsystems.com                                          
Godkendt rådgiver er Dahl-Sørensen & Partners, Virksomhedsmæglere A/S,          
Amagertorv 9. 1160 København K, tlf. 33 64 92 00.                               
Esoft systems a/s, Skibhusvej 52C, 5000 Odense C, tlf.  70 222 466

Attachments

esoft-1.pdf