Engagement med Peter Forchhammer


Med henvisning til dagens medieomtale vedr. Peter Forchhammer skal det
bekræftes, at Max Bank igennem ca. 10 år har haft engagement med selskaber ejet
af Peter Forchhammer. 

Engagementet er i det væsentligste sikkerhedsmæssigt afdækket, og der arbejdes
naturligvis på at undgå eller minimere tab på engagementet. 

Det vurderes, at tabsrisikoen for Max Bank ligger i niveauet 0-20 mio. kr. 

Dette skal ses i forhold til, at Max Bank som tidligere udmeldt forventer et
positivt årsresultat før kursreguleringer og skat i niveauet 25-30 mio. kr.
Bankens ansvarlige kapital er pr. 30. juni 2008 opgjort til 996 mio. kr.
svarende til en solvens på 15,8 % imod et opgjort solvensbehov på 8,5 %. 

Max Banks likviditet udgjorde pr. 30. september 2008 ca. det dobbelte af lovens
krav. I bankens likviditetsbudget for det kommende år indgår ikke benyttelse af
Nationalbankens nye lånemulighed, som for Max Banks vedkommende er i niveauet
400-500 mio. kr. 

Max Bank har således et godt likviditets- og kapitalberedskab - og vil i
forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 1.-3. kvartal 2008 fortsat
åbne sine ”bøger” med relevante informationer. 


Hans Fossing Nielsen               Henrik Lund
Formand		                Adm. direktør

Spørgsmål kan rettes til adm. direktør Henrik Lund, telefon 21 72 17 86.

Attachments

21. engagement.pdf