Den danske stat har udstedt en 2-årig garanti for alle indlån og simple fordringer i danske pengeinstitutter, som efter aftale med pengeinstitutsektoren skal administreres og finansieres af Det Private Beredskab. A/S Ringkjøbing Bank har i dag besluttet at bekræfte sit medlemskab af Det Private Beredskab, således at banken bidrager til og er omfattet af en nye statsgarantiordning, som løber fra 6. oktober og frem til den 30. september 2010. Bankens andel af sektorens samlede årlige garantiprovision på 7,5 mia. kr. er anslået til 30 mio. kr., hertil kommer eventuelt yderligere betaling, såfremt garantiordningens størrelse kræves forøget. I 2008 forventes betalingen til garantiordningen derfor, at påvirke bankens regnskab negativt med 8 mio. kr. For yderligere information, kontakt venligst: Adm.direktør Preben Knudsgaard, telefon: 99753200 Direktør og IR-ansvarlig Kaj Damgaard, telefon: 99753231 Med venlig hilsen A/S Ringkjøbing Bank Preben Knudsgaard Kaj Damgaard