OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato 27. oktober 2008 Iværksættelse af tvangsindløsning samt afnotering af HEDEGAARD A/S Dan Agro Holding A/S (kaldet ”Tilbudsgiver”) har truffet beslutning om med virkning fra den 28. okto-ber 2008 at iværksætte tvangsindløsning af aktionærerne i HEDEGAARD A/S (kaldet ”Selskabet”). Sidste handelsdag med Selskabets aktier på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S bliver den 24. no-vember 2008, hvorefter Selskabet afnoteres med virkning fra den 25. november 2008 På ekstraordinær generalforsamling i Selskabet den 16. september 2008 blev det vedtaget at ændre Sel-skabets vedtægter ved ændring af punkt 4.2 om indløsningspligt og ved indsættelse af nyt punkt 4.5, hvorefter Tilbudsgiver ved påkrav kan kræve, at de øvrige aktionærer i Selskabet skal lade deres aktier indløse af Tilbudsgiver. Tilbudsgiver ejer i dag 825.672 stk. aktier á kr. 100 i Selskabet svarende til 91,09 % af aktiekapitalen og det samlede antal stemmer i Selskabet. Tilbudsgiver har besluttet at udnytte indløsningsretten i vedtægternes punkt 4.2 og punkt 4.5 og giver hermed påkrav om at købe Deres aktier i Selskabet. Købesummen er kr. 760 pr. aktie á kr. 100 med fra-drag af eventuel kurtage og andre gebyrer. Vederlaget er identisk med det betalte vederlag ved gennemfø-relsen af det offentlige, frivillige overtagelsestilbud af 17. april 2008 med senere tillæg til aktionærerne i Selskabet i henhold til Lov om værdipapirhandel m.v. De bedes venligst rette henvendelse til Deres eget registrerede kontoførende institut, hvor aktierne er regi-streret i depot og anmode om, at Deres aktier bliver overdraget til Dan Agro Holding A/S via Nordea Bank Danmark A/S, Securities Operations. Afregningen af de overdragne aktier vil ske kontant med fra-drag af eventuel kurtage og andre gebyrer, der afholdes af de sælgende aktionærer. Afregning vil ske efter udløbet af tvangsindløsningsperioden, og der sker således ingen løbende afregning. Dette påkrav omfatter ikke Selskabets eventuelle beholdning af egne aktier. Ved udløbet af en frist på 4 uger fra den 28. oktober er Tilbudsgiver berettiget til at kræve aktierne over-draget til sig. Såfremt De ikke senest den 24. november 2008 har overdraget Deres aktier til Tilbudsgiver, vil aktierne blive overført til Tilbudsgiver mod samtidig overførsel af det nævnte vederlag til aktionærens kontoførende pengeinstitut eller fondsmæglerselskab, som registreret i Værdipapircentralen. Såfremt der måtte være aktionærer, som Tilbudsgiver ikke kan erlægge vederlaget til, vil vederlaget blive deponeret i henhold til bestemmelserne i Lov om Skyldneres Ret til at Frigøre sig ved Deponering. Til-budsgiver vil herefter i overensstemmelse med punkt 4.5 i Selskabets vedtægter begære sig noteret som ejer af samtlige aktier i Selskabet. Selskabet vil blive afnoteret fra OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S med virkning fra den 25. no-vember 2008. Med venlig hilsen Dan Agro Holding A/S Bestyrelsesformand Christian Junker Tlf. 20 30 51 01
Tvangsindløsning samt afnotering af HEDEGAARD A/S
| Source: Hedegaard A/S