I forlængelse af Cidron IT A/S' overtagelse af 90,3 % af alle udestående aktier i EDB Gruppen A/S har Cidron IT A/S og bestyrelsen i EDB Gruppen A/S besluttet at iværksætte tvangsindløsning af de resterende aktier i EDB Gruppen A/S i perioden 3. november 2008 til 1. december 2008 i medfør af EDB Gruppen A/S' vedtægter pkt. 3B og aktieselskabslovens § 20 e. Som konsekvens af beslutningen om tvangsindløsning har EDB Gruppen A/S i samråd med Cidron IT A/S besluttet at indgive anmodning til OMX Nordic Exchange Copenhagen om at slette EDB Gruppen A/S' aktier fra handel og officiel notering, således at sidste handels- og noteringsdag på børsen bliver den 31. oktober 2008. Tvangsindløsningsperioden begynder herefter den 3. november 2008. Med venlig hilsen EDB Gruppen A/S
Tvangsindløsning samt afnotering af EDB Gruppen A/S
| Source: EDB Gruppen A/S