Auktion den 2. december over 30-årig obligation


Der afholdes auktion den 2. december 2008 over 4,5 pct. stående lån 2039. På    
baggrund af investorinteressen hæves sigtepunktet for udeståendet samtidigt til 
omkring 90 mia.kr.                                                              

Auktionen vil foregå via MTSDenmarks auktionssystem med statens primary dealere 
som modparter. Auktionen forudsætter rolige markedsforhold. Bud vil kunne lægges
ind fra åbningen af MTSDenmark på auktionsdagen indtil kl. 10.30 CET. Herefter  
fastsættes hurtigst muligt, og senest inden for 10 minutter, skæringskurs. Bud  
på skæringskursen eller derover tilgodeses til skæringskursen. For bud på       
skæringskursen kan der blive tildelt papirer efter pro-rata. Salget afvikles    
fredag den 5. december 2008.                                                    

Lånevilkår er offentliggjort på www.statsgaeld.dk under Investor relations.     

Yderligere information                                                          
Henvendelse vedrørende ovenstående kan rettes til Ove Sten Jensen, telefon 3363 
6102.

Recommended Reading