Henrik Møllgaard forlader KIF Kolding efter denne sæson Højtiden for offentliggørelser af kontraktforlængelser og ny indgåede kontrakter nærmer sig, og det gør den også i KIF Håndbold Elite A/S. Den første offentliggørelse er desværre af negativ karakter, da anfører for herreholdet Henrik Møllgaard har valgt at ville prøve noget nyt efter denne sæson. Henrik har siden ynglinge årene været tilknyttet KIF Kolding først kun i et træningssamarbejde men fra 2005 som spiller. Henriks talent har hele tiden været kendt og der har da også i årene været en del henvendelser på den høje bagspiller, som i de første år i en stærkt spillertrup ikke fik så meget spilletid. Han har dog hele tiden arbejdet hårdt og de sidste 2 sæsoner har Henrik for alvor vist sig som den klassespiller han kan udvikle sig til at blive. Det gælder så for øvrigt både som forsvarsspiller og som angrebsspiller. En af de 2-vejs spillere der eftersøges i internationalt håndbold og derfor også har givet en plads blandt landstrænerens udviklingsspillere. KIF Håndbold Elite A/S's direktør Jens Boesen siger: ”Henrik Møllgaard har her i juledagene ærligt meldt ud at han gerne ville prøve noget andet og det er fair nok. Vi må fokuserer på de spillere vi har og ikke på dem vi ikke har, men der kommer mange nye spillere på markedet i disse tider så vi vil selvfølgelig forsøge at finde en der kan erstatte Henrik både som forsvarsspiller og angrebsspiller. Det kan dog ikke skjules at det ærgrer os at miste Henrik, der er en spiller med den rette holdning og de rette værdier til at være en del af KIF. Kulturbærer bygges ikke op en sæson, så at skulle erstatte Henrik bliver ikke let.” Sportslige og organisatoriske spørgsmål skal rettes til direktør Jens Boesen på 20 89 37 00 eller sportschef Ingemar Linnéll på 0046 73 95 79 457. Med venlig hilsen KIF Håndbold Elite A/S