Indberetning af fejlberegning af indre værdi for: Investeringsforeningen BankInvest II, Afdeling Højrentelande Akkumulerende. Fondskode: DK006001955-2. I ovennævnte afdeling er der beklageligvis sket en fejlberegning af indre værdi på afdelingens beviser, således at denne har været mere end 0,5 procent for lav i perioden fra og med tirsdag den 20. januar kl. 09:39 til og med onsdag den 21. januar kl. 13:39. Fejlberegningen fortsatte torsdag den 22. januar, men var under 0,5 procent af den korrekte værdi. Fredag den 23. januar kl. 09:44 var fejlberegningen igen højere end 0,5 procent af den korrekte værdi. Senere samme dag blev fejlen opdaget og kl. 15:48 blev den korrekte indre værdi offentliggjort. Afvigelserne har i det pågældende tidsrum været på op til 0,73 procent af den korrekte indre værdi. Fejlberegningen er opstået som følge af en fejlbogføring. De offentliggjorte indre værdier danner grundlag for købs- og salgspriser, hvorfor disse også kan have været tilsvarende for lavt prissat i den pågældende periode. Investorer, der har handlet afdelingernes investeringsbeviser i ovennævnte tidsrum, bedes henvende sig hos deres fondshandler for evt. korrektion af handelspriser. Med venlig hilsen BI Management A/S Christina Larsen Ulrik Knudsen Direktør Compliance Manager
Fejlberegning af indre værdi i BankInvest II, afdeling Højrentelande Akkumulerende
| Source: BankInvest II