Hovedpunkter fra statsgældspolitikken

Hovedpunkter
Den internationale finansielle krise har været det gennemgående tema i 2008. På
en række områder har krisen påvirket statsgældsområdet. Hovedpunkterne i
Statens låntagning og gæld er: 

• Udsigt til stor global stigning i udbuddet af statslige og statsgaranterede
udstedelser som følge af lavere økonomisk vækst og finansielle hjælpepakker 
• Danmark er qua den lave statsgæld i en gunstig position sammenlignet med
andre lande 
• De danske finansielle hjælpepakker finansieres ved træk på statens konto frem
for at øge udstedelsen af statsobligationer 
• I lyset af den finansielle krise er sigtepunktet for statens udenlandske
låntagning øget for at sikre en tilstrækkelig valutareserve 
• Krisen har understreget vigtigheden af at have et velfungerende
statspapirmarkedet, idet det letter adgangen til kapitalmarkedet og medvirker
til at sikre finansiel stabilitet. 
 
STATSGÆLDSPOLITIKKEN I LYSET AF DEN FINANSIELLE KRISE
Uroen på de internationale finansielle markeder fortsatte i 2008. Store tab i
den finansielle sektor gav anledning til usikkerhed om sundhedstilstanden i den
finansielle sektor. Det førte til, at der opstod knaphed på likviditet i de
finansielle institutter. 

I september eskalerede den finansielle uro og blev til en finansiel krise.  De
internationale pengemarkeder frøs fast, og bankerne blev meget tilbageholdende
i deres kreditgivning. Efterfølgende indførte de offentlige myndigheder i de
fleste lande finansielle hjælpepakker. Hensigten var at kickstarte
kreditgivningen fra de finansielle institutter for at undgå en kreditklemme. 

Udviklingen på de internationale kapitalmarkeder har haft stor betydning for
statspapirmarkedet. Den stigende usikkerhed og en voksende risikoaversion
blandt investorerne har ført til større efterspørgsel efter sikre aktiver,
herunder statspapirer. Det gav i slutningen af året anledning til kraftige fald
i statspapirrenterne for hovedparten af landene i euroområdet. 
 
For nogle lande i euroområdet har investorernes større risikoaversion
imidlertid medført, at de 10-årige renter steg betydeligt i slutningen af året.
Det skal bl.a. ses i lyset af bekymring om udviklingen i disse landes
offentlige finanser, hvilket i nogle tilfælde også har ført til lavere
kreditvurderinger fra ratingbureauer. 

Udviklingen har endvidere været drevet af, at der er udsigt til en massiv
stigning i udbuddet af statspapirer og statsgaranterede udstedelser. Det har
medvirket til, at investorerne er blevet mere selektive. På den baggrund har
flere statsgældsforvaltninger betalt en udstedelsespræmie for at tiltrække
investorer. Derudover har flere lande anvendt en mere fleksibel
udstedelsesstrategi, hvor der udstedes i statspapirer uden for den primære
lånevifte samt anvendt nye låneprogrammer. 


EN LAV STATSGÆLD GIVER DANMARK EN GUNSTIG POSITION
I Danmark har den finansielle krise haft væsentlig indflydelse på
statsgældspolitikken. Den lave statsgæld og beslutningen om fortsat at udstede
statspapirer betyder, at Danmark er i en gunstig position sammenlignet med
flere andre lande. Den finansielle krise har vist, at omkostningerne ved at
genetablere et statspapirmarked er højere end tidligere antaget. Udstedelse af
danske statspapirer i en periode med lave lånebehov har medvirket til, at
danske og internationale investorer fortsat efterspørger danske statspapirer.
Det har sikret, at udstedelsen af danske statspapirer under den finansielle
krise har kunnet foretages uden væsentlige meromkostninger. 

Samtidig har den finansielle krise vist, at statspapirer har en speciel rolle i
det finansielle system. Statspapirer benyttes som primær prisreference for den
øvrige del af obligationsmarkedet og for afledte finansiel-le instrumenter og
bidrager derved til prisdannelsen på hele det finansielle marked. Det skyldes,
at kreditrisikoen på statspapirer er lav og likviditeten høj sammenlignet med
andre instrumenter. I perioden med finansiel uro er det statslige rentespænd
til renteswaps og realkreditobligationer steget markant. Uden statsobligationer
ville det være svært at vurdere prisudviklingen på de enkelte markeder.
Statspapirer har en unik egenskab som stabil prisreference over en længere
periode. 

FORTSAT REDUKTION AF STATSGÆLDEN I 2008
I 2008 var statens overskud 52 mia.kr., hvilket svarer til 3 pct. af BNP.
Statsgælden er nedbragt kraftigt i de senere år og udgjorde 195 mia.kr. ved
udgangen af 2008, svarende til 11 pct. af BNP. Målt pr. indbygger er
statsgælden nedbragt fra ca. 115.000 kr. i 1997 til ca. 35.000 kr. i 2008. 

Faldet i statsgælden og lavere markedsrenter har medført, at statens årlige
renteudgifter siden 1997 er faldet fra 44 mia.kr. til 12 mia.kr. i 2008. 
Staten havde et lavt lånebehov i 2008, hvilket gav plads til fleksibilitet i
udstedelsespolitikken. På baggrund af den finansielle krise var låntagningen
begrænset i de første tre kvartaler. I fjerde kvartal blev en ny 30-årig
obligation åbnet som følge af stor efterspørgsel fra pensionssektoren. 
 
I lyset af den finansielle uro har der været øget fokus på statens udenlandske
låntagning. På den baggrund blev der optaget tre udenlandske lån med
sluteksponering i euro. Endvidere blev der i 4. kvartal optaget kortfristet
udenlandsk låntagning via statens Commercial Paper-programmer. 

De ekstraordinære udstedelser betød, at staten ved udgangen af 2008 havde et
højt beredskab af likvide midler på statens konto i Danmarks Nationalbank, jf.
tabel 1. 

Tabel 1. STATSGÆLDEN
Mia.kr.	                              Ultimo 2008
Indenlandsk gæld 		                  430
Udenlandsk gæld 		                  133
Statslige fonde 		                 -108
Statens konto i Danmarks Nationalbank1     -260
Statsgælden		                         195
Statslige genudlån 		                  -51
Statsgælden korrigeret for genudlån	      144
Anm.: Plus angiver et passiv, og minus et aktiv.


Forsikrings- og pensionssektoren har øget ejerandelen af danske statspapirer i
2008, hvilket primært skyldes, at sektoren købte hovedparten af den 30-årige
statsobligation. Udlandet har fastholdt deres beholdning af indenlandske
statsobligationer på ca. 125 mia.kr. Den udenlandske efterspørgsel efter
indenlandske statspapirer understøtter efterspørgslen efter danske kroner og
bidrager til lavere renteomkostninger på statsgælden. Både den indenlandske og
udenlandske gæld er tildelt den højeste kreditvurdering AAA hos
ratingbureauerne Fitch Ratings, Moody's og Standard & Poor's. 

FLEKSIBILITET I UDSTEDELSESSTRATEGIEN FOR 2009
I 2009 forventes der at være balance på statens finanser, jf. Budgetoversigt 4,
december 2008. Den finansielle og økonomiske udvikling medfører, at skønnet for
statens indenlandske lånebehov i 2009 er mere usikkert end normalt. I 2009
forventes indenlandske udstedelser for 40 mia.kr., hvoraf hovedparten foretages
i det nyåbnede 10-årige låneviftepapir, jf. boks 1. 

Boks 1. UDSTEDELSESSTRATEGI I 2009 
• Indenlandske udstedelser for ca. 40 mia.kr.
• 4 pct. stående lån 2019 opbygges mod det endelige mål for udestående på
omkring 50 mia.kr. 
• Der udstedes fortsat i 4 pct. stående lån 2010
• Udestående i 4,5 pct. stående lån 2039 opbygges til et udestående på omkring
90 mia.kr. 
• Der kan udstedes i de øvrige stående lån
• Statens udenlandske låntagning sker som udgangspunkt via optagelse af
udenlandske lån med sluteksponering i euro 
• Der kan købes op i alle statspapirer, dog som udgangspunkt ikke primære
låneviftepapirer. 

Statens udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven. Som
udgangspunkt optager staten udenlandske lån, svarende til afdraget på den
udenlandske gæld. I lyset af den finansielle uro er det vurderet
hensigtsmæssigt at øge statens bidrag til valutareserven. 
  
En lav statsgæld og et højt indestående på statens konto i Danmarks
Nationalbank stiller Danmark i en gunstig position sammenlignet med andre
lande, da det giver større fleksibilitet i udstedelsespolitikken. Fx vil staten
finansiere de finansielle hjælpepakker ved træk på statens konto frem for at
øge udstedelsen af statsobligationer.