Indberettet til NASDAQ OMX Copenhagen den 2. april 2009 Resume: Utilfredsstillende resultat for Landic Property Bonds VII (Stockholm) A/S Resultatet for regnskabsåret 2008 udgør DKK -238 mio. før skat. Årets resultat før skat og før værdireguleringer af investeringsejendomme, gæld og derivater, netto udgør et underskud på DKK -58 mio. hvilket ikke er på niveau med det forventede. Værdireguleringer på investeringsejendomme, gæld og derivater, netto, påvirker årets resultat før skat med DKK -180 mio. Resultatet er endvidere påvirket af negative valutakursreguleringer med DKK 83 mio. Ultimo året udgør egenkapitalen udgør DKK -103 mio. mod DKK 81 mio. året før. Hele koncernens egenkapital er tabt. Ledelsen arbejder på løsning til reetablering af egenkapi-talen. Driften i koncernen, som omfatter 11 ejendomme beliggende i Stockholm, Haninge, Huddinge, Rågsved, Sollentuna og Bromma, er generelt forløbet som forventet i 2008. Bestyrelsen betragter årets samlede resultat før skat for utilfredsstillende. For regnskabsperioden 2009 forventer koncernen et resultat før skat og værdireguleringer på investeringsejendomme, gæld og derivater på ca. DKK 36 mio. samt en omsætning på DKK 192 mio. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Company Secretary Klaus T. W. Lund på telefon +45 3378 4000.