KIF Håndbold Elite A/S reducerer det kommende budget med 15 % KIF Håndbold Elite A/S vil til den kommende sæson forholde sig realistisk til den finanskrise, der har ramt alt økonomi i hele Danmark og vil derfor reducere samtlige omkostningsposter med 15 %. Nedskæringen sker nu, fordi KIF Håndbold Elite i tide ønsker at tilpasse driften i selskabet til den nuværende markedssituation. Der er ingen omkostningsområder der slipper, men da den allerstørste post er løn til henholdsvis spillere og administration, så er det her den største del af besparelse på de i alt ca. 5 millioner kommer til at ske. Ledelsens forventning til indeværende årsresultat er ikke forandret fra halvårsmeddelelse udsendt den 25. februar d.å.. Det vil sige et resultat på plus/minus 100.000,-. Næste års budget og yderligere forventninger til den kommende sæson vil blive uddybet nærmere i selskabets årsrapport der udsendes ultimo september d.å. For yderligere information om KIF Håndbold Elite A/S kontakt da: Adm. Direktør Jens Boesen på telefon 75 52 08 80 eller 20 89 37 00 eller via selskabets hjemmeside på www.kif.dk Certified Adviser: Sydbank Peberlyk 4 6200 Aabenraa KIF Håndbold Elite A/S er et selskab hvis formål er, at drive elitehåndbold. Dameligaen (DHL) under navnet KIF Vejen, herreligaen (HHL) under navnet KIF Kolding og 2. division damer og herrer under navnet KIF Vamdrup med tilhørsforhold og hjemmebane i de nævnte byer.