MEDDELELSE NR. 6 - 2009 22. april 2009 Ordinær generalforsamling i TORM A/S den 22. april 2009 På den ordinære generalforsamling skete følgende: • Årsrapport 2008 blev godkendt. • Udbytte på DKK 4 pr. aktie à DKK 5, som foreslået af bestyrelsen, blev godkendt. • Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt. • Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets navn i § 1 i vedtægterne til TORM A/S med samtidig tilføjelse af Aktieselskabet Dampskibsselskabet TORM (TORM A/S) som binavn blev vedtaget. • Bestyrelsens forslag om ændring af aktiebogsførers adresse i vedtægternes § 3.3 blev vedtaget. • Bestyrelsens forslag om ændring af ”Værdipapircentralen” til ”VP SECURITIES A/S” i vedtægternes §§ 3.2, 3.6, 4.1 og 7.2 blev vedtaget. • Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes § 5.1, så generalforsamlinger fremover kan afholdes i Region Storkøbenhavn, blev vedtaget. • Bestyrelsen blev bemyndiget til at indføre elektronisk kommunikation mellem Selskabet og aktionærerne og foretage de fornødne tilpasninger i vedtægterne. Bemyndigelsen blev indsat som en ny § 6 i vedtægterne, og der skete konsekvensrettelser i nummereringen af de efterfølgende vedtægtsbestemmelser. • Det af bestyrelsen fremlagte forslag for overordnede retningslinjer til incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion blev godkendt. • Bemyndigelse til at erhverve egne aktier blev fornyet. • Forslag fra en aktionær om udvidelse af grænsen for antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer fra seks til otte og deraf følgende ændring i § 11.1 i vedtægterne blev vedtaget. • Forslaget fra en aktionær om ophævelse af nationalitetskravet for bestyrelsesmedlemmer i vedtægternes § 11.2 ved sletning af bestemmelsen og konsekvensrettelse i nummereringen af de efterfølgende stykker i § 11 blev vedtaget. • Jesper Jarlbæk og Angelos Papoulias blev valgt ind i bestyrelsen for en 4-årig periode. Forventningerne til et resultat før skat for 2009 på USD 100 -140 mio. blev fastholdt, men med gentagelse af den i årsregnskabsmeddelelsen udtrykte betydelige usikkerhed som følge af den globale recession. På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med N. E. Nielsen som formand og Christian Frigast som næstformand. Bestyrelsen har således følgende sammensætning: N. E. Nielsen (formand) Christian Frigast (næstformand) Bo Jagd Jesper Jarlbæk Gabriel Panayotides Angelos Papoulias Michael Steimler Nicos Zouvelos Peter Abildgaard (medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem) Lennart Arnold Johan Arrias (medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem) Margrethe Bligaard (medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem). Kontakt: N. E. Nielsen, Formand for bestyrelsen, tlf. +45 72 27 00 00 Om TORM TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde på mere end 130 moderne skibe, de fleste i poolsamarbejde med andre anerkendte rederier, som deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på Københavns Fondsbørs (symbol TORM) og på NASDAQ (symbol TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com. Safe Harbor Fremadrettede udsagn Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende forudsætninger og andre udsagn, der er andre end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke sikre, at Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er udsat for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for Selskabets kontrol. Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPECs produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder eller terrorhandlinger. Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US Securities and Exchange Commission (SEC). De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det omfang, det er krævet ved lov.