På selskabets ordinære generalforsamling fredag den 24. april 2009 blev selskabets Årsrapport 2008 godkendt, og samtidig blev det besluttet som indstillet af bestyrelsen at udbetale udbytte til aktionærerne med kr.12,00 pr. aktie. Formanden oplyste, at bestyrelsen har besluttet ikke at nedsætte et revisionsudvalg, idet den samlede bestyrelse udfører revisionsudvalgets funktioner. Til selskabets bestyrelse genvalgtes direktør Jens Otto Veile, direktør Jens Kjærsgaard, direktør Walther V. Paulsen, direktør Michael Nellemann Pedersen og finansdirektør Hasse Jørgensen. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med direktør Jens Otto Veile som formand og direktør Jens Kjærsgaard som næstformand. Generalforsamlingen genvalgte Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab som revisor for selskabets.
24. april 2009
| Source: Dan Ejendomme Holding A/S