Meddelelse nr. 4-2009 27. april 2009 Ordinær generalforsamling - Blankofuldmagter til bestyrelsen i Netop Solutions A/S I henhold til værdipapirhandelslovens § 29, jf. storaktionærbekendtgørelsens § 4, nr. 8, jf. § 5, stk. 3, skal det meddeles, at bestyrelsen for Netop Solutions A/S har modtaget fuldmagter fra en række aktionærer til at stemme på den ordinære generalforsamling den 30. april 2009. Den 27. april 2009 har bestyrelsen for Netop Solutions A/S modtaget 226.246 stemmer på blankofuldmagter repræsenterende ca. 5,3% af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Fuldmagterne bortfalder efter afholdelse af den ordinære generalforsamling. Kontakt Administrerende direktør Kurt Bager Finansdirektør Claus Finderup Grove Telefon: 45 90 25 25 Telefon: 45 90 25 25 E-mail:kgb@netop.com Email: cfg@netop.com Om Netop Solutions A/S Netop Solutions A/S, tidligere Danware A/S, udvikler og markedsfører softwareløsninger, der giver mulighed for hurtig, sikker og stabil overførsel af skærmbilleder, lyd og data mellem to eller flere computere. Netop Solutions har tre forretningsområder: Administration, Education og Communication. Kerneproduktet inden for Netop Administration, (Netop Remote Control), muliggør fjernbetjening af en eller flere computere. Netop Education består af Netop og Vision softwareløsninger til blandt andet computerbaseret klasseundervisning. Netop Communication er en moderne unified communication-løsning, som integrerer web-, video- og audiokonferencer, sikker chat, tale via et enkelt klik og deling af skrivebord og filer. Netop Solutions har datterselskaber i USA, England, Kina, Tyskland og Schweiz, og Netop-løsningerne sælges i mere end 80 lande. Netop Solutions A/S (tidligere Danware A/S) er noteret på Nasdaq OMX Den Nordiske Børs København og indgår i SmallCap+ indekset. Læs mere på www.netop.com.
Ordinær generalforsamling - Blankofuldmagter til bestyrelsen i Netop Solutions
| Source: Netop Solution A/S