Meddelelse nr. 9 / 2009
29. april 2009
Resumé:
Situationen i kommercialiseringen af ShineOn®-produktet er uændret.
Aktiviteterne inden for Energy udvikler sig tilfredsstillende.
De økonomiske forventninger til 2009 er uændrede. Der forventes en omsætning på
et éncifret millionbeløb, et resultat (EBITDA) på DKK (20) mio. og en likviditet
ultimo året på DKK 14-16 mio.
Hovedpunkter:
Advanced Materials
Aktiviteterne med interesserede mulige licenstagere til vinduesproduktet
ShineOn® fortsætter.
Projektet om udvikling af funktionaliserede laminatgulve nåede en første
milestone i januar måned med præsentation af en prototype til et antal
gulvproducenter. Der arbejdes nu på at videreføre projektet i et samarbejde med
en eller flere af disse gulvproducenter.
Energy
SCF har indgået aftale med DONG Energy om et forsøgsprogram på SCFs
CatLiq®-pilotanlæg.
Aktiviteterne med partner-finding fortsætter, og sideløbende hermed arbejdes der
i Energy-gruppen med optimering af driften af et industrielt Catliq® anlæg.
Økonomisk udvikling
Omsætningen i perioden 1. januar - 31. marts 2009 var, som forventet, ubetydelig
med DKK 47 tus. EBITDA for perioden blev realiseret til DKK (4,8) mio., hvilket
er lidt bedre end forventet. Likviditeten pr. 31. marts er DKK 45,7 mio.,
hvilket, korrigeret for periodiseringer, svarer til det forventede.
For hele 2009 forventes fortsat en omsætning på et éncifret millionbeløb og et
resultat (EBITDA) på DKK (20) mio. Likviditeten ultimo året forventes fortsat at
blive DKK 14-16 mio.
Kontakt
Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 88 30 32 00 eller 30 36 00 90.
www.scf-technologies.com
Torsdag den 30. april 2009, kl. 10.00 afholder SCF informationsmøde for
aktionærer og andre interesserede på selskabets adresse Smedeholm 13B, 2730
Herlev, hvor Ulrik Jensen, CEO og Erik Winther, CFO gennemgår 1. kvartals
delårsrapport.