Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 30. april 2009 Referat fra ordinær generalforsamling den 30. april 2009. 1. Valg af dirigent. Til dirigent valgtes Klaus T. W. Lund. Dirigenten konstaterede, at den samlede aktiekapital var repræsenteret og med gene-ralforsamlingens tilslutning, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig, og at ingen havde indvendinger mod generalforsamlingens lovlighed. 2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. Resultatet for regnskabsåret 2008 udgør -44 mio. kr. før skat. Resultat før skat og før værdireguleringer udgør 20 mio. kr. hvilket er på niveau med det forventede. Værdi-reguleringer på investeringsejendomme og gæld, netto, påvirker årets resultat før skat med -64 mio. kr. Ultimo året udgør egenkapitalen 262 mio. kr. mod 295 mio. kr. året før. Driften i koncernen omfatter alle SAS' danske domicil- og kursusejendomme på Amager, og er i øvrigt forløbet planmæssigt i 2008. Bestyrelsen betragter årets resultat før skat for utilfredsstillende. 3. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse. Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt enstemmigt og med samtlige stemmer. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Bestyrelsen foreslog, at årets resultat overføres til næste regnskabsår. Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Hele bestyrelsen var på valg. Michael Sheikh (formand), Gunnar Már Petersen og Klaus T. W. Lund blev alle genvalgt. 6. Valg af revisor. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt enstemmigt. 7. Ændring af vedtægter Generalforsamlingen godkendte enstemmigt og med samtlige stemmer den foreslåede ændring af hjemstedskommune og den hermed forbundne ændring af vedtægterne. 8. Eventuelt. Ingen ønskede ordet. Generalforsamlingen hævet. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Company Secretary Klaus T. W. Lund på telefon 3378 4000.