Forløb af den ordinære generalforsamling


NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K



Hellerup, den 30. april 2009





Schaumann Properties A/S' fondsbørsmeddelelse nr. 6 / 2009

Forløb af den ordinære generalforsamling.


Der blev i dag afholdt ordinær generalforsamling i Schaumann Properties A/S.

Til dirigent valgtes advokat Peer Meisner. 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og
beslutningsdygtig, og at over 2/3. af såvel stemmer som kapital var
repræsenteret. 

Dagsordenen behandledes således:

1.	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed blev taget til efterretning.

2.	Selskabets reviderede årsrapport blev godkendt.

3.	Det besluttedes at disponere resultatet for 2008 som foreslået i
årsrapporten, hvorefter der ikke betales udbytte for 2008. 

4.	Generalforsamlingen meddelte decharge for bestyrelse og direktion.

5.	Generalforsamlingen genvalgte samtlige bestyrelsesmedlemmer.

6.	Beierholm, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som revisor.

7.	Der var fremsat følgende forslag af bestyrelsen:

a.	Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af egne aktier.

Følgende bemyndigelse foreslås til bestyrelsen:

Bestyrelsen bemyndiges til indtil næste ordinære generalforsamling at lade
selskabet erhverve egne aktier med en samlet pålydende værdi på indtil 10% af
selskabets aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Købskursen for de
pågældende aktier må ikke afvige mere end 10% fra den på
erhvervelsestidspunktet noterede kurs på Nasdaq OMX Copenhagen. 

b.	Bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage kapitalforhøjelse.

Baggrunden for forslaget er, at bestyrelsen ønsker at have mulighed for at
styrke selskabets kapitalgrundlag og likviditet og at kunne købe ny virksomhed
med betaling med nye aktier. Den eksisterende bemyndigelse i vedtægternes § 8
udløber den 1. maj 2009. Bemyndigelsen foreslås forlænget og forhøjet. 

Vedtægternes § 8 foreslås ændret til:

"Bestyrelsen er bemyndiget til, i perioden indtil 1. maj 2011, at forhøje
Selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 250.000.000 svarende til
250.000.000 nye aktier á 1 DKK. Kapitalforhøjelsen skal kunne gennemføres ad
en eller flere omgange mod kontant indbetaling, ved gældskonvertering,
apportindskud eller en kombination heraf efter bestyrelsens skøn. Aktierne
tegnes til markedskurs på udbudstidspunktet. 

Aktierne er omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets
aktiebog. Nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige
aktier i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende vedtægter.
Bestyrelsen kan beslutte, at aktionærernes fortegningsret fraviges. Bestyrelsen
bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af Selskabets vedtægter
der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital." 

Sammen med den tidligere givne bemyndigelse i vedtægternes § 8D, som frem til
den 1. maj 2010 giver mulighed for udstedelse af 50.000.000 nye aktier á én
kr., vil bestyrelsen have mulighed for at forhøje selskabets aktiekapital med
300.000.000 nye aktier til markedskurs udover bemyndigelserne til at udstede
nye aktier til selskabets medarbejdere og til udstedelse af tegningsretter. 

c.	Bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage rettede kapitalforhøjelser til
virksomhedens medarbejdere og ledelse. 

Baggrunden for forslaget er, at bestyrelsen ønsker at have mulighed for at
tilbyde virksomhedens medarbejdere og ledelse at tegne aktier i selskabet uden
fortegningsret for selskabets aktionærer. Den eksisterende bemyndigelse i
vedtægternes § 8A udløber den 1. maj 2009, og foreslås forlænget. 

Vedtægternes § 8A foreslås ændret til:

"Bestyrelsen er bemyndiget til, i perioden indtil 1. maj 2011, at forhøje
Selskabets aktiekapital med nominelt kr. 5.000.000 aktiekapital, svarende til
5.000.000 nye aktier á DKK 1 som tilbydes nogle eller samtlige af Selskabets
eller dets datterselskabers medarbejdere eller ledelse. Selskabets aktionærer
skal ikke have fortegningsret til de udstedte aktier. Kapitalforhøjelsen skal
kunne gennemføres ad en eller flere omgange mod kontant indbetaling. 

Aktierne tegnes til markedskursen eller en lavere kurs fastsat af bestyrelsen,
dog ikke under kurs pari. 

Aktierne er omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets
aktiebog. Nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige
aktier i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende vedtægter.
Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af Selskabets
vedtægter, der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital." 
	
d.	Bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede tegningsretter til virksomhedens
medarbejdere og ledelse. 

Baggrunden for forslaget er, at bestyrelsen ønsker at have mulighed for at
udstede tegningsretter til selskabets medarbejdere og ledelse uden
fortegningsret for selskabets aktionærer. Den eksisterende bemyndigelse i
vedtægternes § 8B udløber den 1. maj 2009, og foreslås forlænget og forhøjet.
Den eksisterende bemyndigelse er delvis udnyttet og de udstedte tegningsretter
kan udnyttes i en periode, som nærmere er beskrevet i bilag 1 til vedtægterne. 

Vedtægternes § 8B foreslås ændret til:

"Følgende bemyndigelse er blevet besluttet på Selskabets ordinære
generalforsamling den 24. april 2007: 

Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden frem indtil 1. maj 2009 at udstede
tegningsretter til nogle eller samtlige af Selskabets eller dets
datterselskabers medarbejdere eller ledelse efter bestyrelsens nærmere
vurdering og på af bestyrelsen fastsatte vilkår til tegning ad én eller flere
omgange af indtil i alt nominelt kr. 4.000.000 aktier, svarende til 4.000.000
nye aktier a DKK 1 ved kontant indbetaling. Tegning af aktier sker til den kurs
og på de vilkår, som fastsættes af bestyrelsen, når de pågældende
tegningsretter udbydes. Tegningskursen kan fastsættes til markedskursen eller
en lavere kurs. Tegningsretterne kan tildeles vederlagsfrit. Selskabets
aktionærer skal ikke have fortegningsret til de udstedte tegningsretter
ligesom Selskabets aktionærer ej heller skal have fortegningsret til de aktier,
der tegnes på grundlag af de pågældende tegningsretter. Tegningsretterne
tildeles i øvrigt på vilkår svarende til dem, som fremgår af bilag 1, der udgør
en integreret del af disse vedtægter. 

Efter bestyrelsens skøn kan det besluttes, at det af vilkårene fremgår, at
kursen og antallet af aktier, der kan tegnes, reguleres efter nærmere
fastsatte retningslinier i tilfælde af mellemkommende aktiekapitalforhøjelse,
aktiekapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible obligationer, gældsbreve og
yderligere tegningsretter, ekstraordinært høje udbyttebetalinger eller
Selskabets fusion, spaltning eller opløsning. 

De nye aktier, som måtte blive tegnet i henhold til tegningsretterne, skal
væ-re omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets aktiebog.
De nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige aktier
i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende vedtægter. 

Til gennemførelse af den udnyttelse af tegningsretterne hørende
kapitalforhøjelse bemyndiges bestyrelsen til i perioden indtil 1. maj 2009 at
forhøje Selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med indtil i alt
nominelt DKK 4.000.000 aktier, svarende til 4.000.000 nye aktier a DKK 1 ved
kontant indbetaling til en kurs der fastsættes af bestyrelsen. Tegningskursen
kan fast-sættes til markedskursen eller en lavere kurs. Vilkårene for
aktietegningen fastsættes i øvrigt af bestyrelsen. 

Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af selska-bets
vedtægter, der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital. 

Bestyrelsen har ved beslutning den 12. november 2007 udstedt tegningsretter i
Selskabet i overensstemmelse med ovenstående. Udstedelsen af tegningsretterne
samt vilkår for tildeling fremgår nærmere af bilag 1. 

Følgende bemyndigelse er blevet besluttet på Selskabets ordinære
generalforsamling den 30. april 2009: 

Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden frem indtil 1. maj 2011 at udstede
tegningsoptioner (warrants) til nogle eller samtlige af Selskabets eller dets
datterselskabers medarbejdere eller ledelse efter bestyrelsens nærmere
vur-dering og på af bestyrelsen fastsatte vilkår til tegning ad én eller flere
om-gange af indtil i alt nominelt kr. 4.000.000 aktier, svarende til 4.000.000
nye aktier á DKK 1 ved kontant indbetaling. Tegning af aktier sker til den kurs
og på de vilkår, som fastsættes af bestyrelsen, når de pågældende
tegnings-optioner udbydes. Tegningskursen kan fastsættes til markedskursen
eller en lavere kurs. Tegningsoptionerne kan tildeles vederlagsfrit. Selskabets
aktio-nærer skal ikke have fortegningsret til de udstedte tegningsoptioner
ligesom Selskabets aktionærer ej heller skal have fortegningsret til de aktier,
der tegnes på grundlag af de pågældende tegningsoptioner. 

Efter bestyrelsens skøn kan det besluttes, at det af vilkårene fremgår, at
kursen og antallet af aktier, der kan tegnes, reguleres efter nærmere
fastsatte retningslinier i tilfælde af mellemkommende aktiekapitalforhøjelse,
aktiekapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible obligationer, gældsbreve og
yderligere tegningsoptioner, ekstraordinært høje udbyttebetalinger eller
Selskabets fusion, spaltning eller opløsning. 

De nye aktier, som måtte blive tegnet i henhold til tegningsoptionerne, skal
være omsætningspapirer og skal lyde på navn og noteres i Selskabets aktie-bog.
De nye aktier skal have samme rettigheder, som er gældende for de øvrige
aktier i overensstemmelse med Selskabets til enhver tid gældende vedtægter. 

Til gennemførelse af den til udnyttelse af tegningsoptionerne hørende
kapitalforhøjelse bemyndiges bestyrelsen til i perioden indtil 1. maj 2011 at
forhøje Selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med indtil i alt
nominelt DKK 4.000.000 aktier, svarende til 4.000.000 nye aktier á DKK 1 ved
kontant indbetaling til en kurs der fastsættes af bestyrelsen. Tegningskursen
kan fastsættes til markedskursen eller en lavere kurs. Vilkårene for
aktietegningen fastsættes i øvrigt af bestyrelsen. 

Bestyrelsen bemyndiges samtidig til at lave nødvendige ændringer af selskabets
vedtægter, der følger af forhøjelsen af Selskabets aktiekapital." 

	Forslagene a., b., c. og d. blev enstemmigt vedtaget.
	
8.	Der forelå intet under eventuelt.


Spørgsmål om denne meddelelse bedes rettet til bestyrelsesmedlem Jens Schaumann
eller bestyrelsens formand Hans Chr. Steglich-Petersen, som begge kan
kontaktes på tlf. nr. 70 21 01 13. 

Med venlig hilsen


Bestyrelsen

Attachments

fbm nr 6 af 30.04. 2009.pdf