InterMail fastholder forventinger til årests resultat


InterMail har taget konsekvensen af de svage konjunkturer indenfor
virksomhedens to forretningsdivisioner,  jf. meddelelse af den 14. april 2009.
For  at sikre, at InterMail selv i et presset marked vil være i stand til at
levere positive resultater, er der gennemført en række strukturelle ændringer
af virksomheden - herunder centralisering og effektivisering af produktionen.
Ændringerne implementeres i det planlagte tempo og har den forventede positive
effekt. Der blev således opnået en væsentlig forbedring af indtjeningen fra 1.
til 2. kvartal 2008/09, ligesom indtjeningen i 2. kvartal 2008/09 er højere end
i 2. kvartal 2007/08. Der sker endvidere en målrettet bearbejdning af markeder
og kunder. Forventningerne til 2008/09 fastholdes. 

•	I 2. kvartal 2008/09 blev omsætningen på 158,5 mio. kr. mod 184,1 mio. kr. i
2. kvartal 2007/08 - svarende til et fald på 14%. I 1. halvår 2008/09 blev
omsætningen 326,5 mio. kr. mod 333,5 mio. kr. året før. 

•	Omsætningen inden for Konvolut udgjorde i 2. kvartal 2008/09 85,8 mio. kr.
mod 114,7 mio. kr. i 2. kvartal 2007/08. Omsætningen i 1. halvår 2008/09
udgjorde 175,8 mio. kr. mod 202,6 mio. kr. året før. Svækkelsen af SEK har haft
en negativ effekt på omsætningen i 1. halvår på ca. 10 mio. kr. 

•	Omsætningen inden for Kommunikationsløsninger udgjorde i 2. kvartal 2008/09
72,7 mio. kr. mod 78,5 mio. kr. i 2. kvartal 2007/08. Omsætningen i 1. halvår
2008/09 blev 150,7 mio. kr. mod 130,4 mio. kr. i samme periode året før.
Stigningen kan tilskrives, at StroedeRalton indgår i to kvartaler i 1. halvår
2008/09 mod kun et kvartal i 1. halvår 2007/08. Svækkelsen af SEK har haft en
negativ effekt på omsætningen i 1. halvår på ca. 10 mio. kr. 

•	Resultatet af primær drift (EBIT) blev i 2. kvartal på 8,2 mio. kr. mod 5,0
mio. kr. i samme periode sidste år. EBIT blev i  1. halvår 2008/09 7,5 mio. kr.
mod 10,1 mio. kr. i samme periode året før. Nedgangen i resultatet kan
tilskrives et lavere resultat i 1. kvartal 2008/09 inden for både Konvolut og
Kommunikationsløsninger. 

•	Resultatet før skat blev i 2. kvartal på 3,0 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. i
samme periode sidste år. Resultatet før skat i 1. halvår 2008/09 blev på -0,9
mio. kr. mod 3,5 mio. kr. året før. 

InterMail fastholder de tidligere angivne forventninger (jf. meddelelse af 14.
april 2009) om en samlet omsætning i 2008/09 i niveauet 580- 600 mio. kr.
Resultat før skat forventes at blive i niveauet -15 mio. kr. I indeværende
regnskabsår forventes omkostningerne i forbindelse med igangværende
restrukturering at udgøre 8-10 mio. kr.

Attachments

09 q2 final.pdf