Fejlberegning af emissions- og indløsningspriser for afdeling Kina


I henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v. § 48 stk. 6 skal vi herved meddele, at
der i perioden 18. maj 2009, kl. 9.29 til den 19. maj 2009, kl. 9.23 har været
fejl i beregningen af emissions- og indløsningspriserne for afdeling Kina under
Investeringsforeningen Danske Invest, således at værdien har afveget mere end
0,50 pct. Emissions- og indløsningspriserne, har været beregnet 2,71 pct. for
lavt. Årsagen var fejl i overførsel af data mellem to it-systemer. 

Konsekvensen af fejlen er, at investorer, der har handlet andele i perioden,
har gjort dette til en for lav kurs. 

Fondsmæglere, der har formidlet kunders salg af andele i afdelingen i den
omtalte periode, bedes informere de berørte investorer om forholdet og opfordre
dem til at kontakte regnskabschef Bjarne Kjeldsted i Danske Invest Management
A/S med henblik på berigtigelse af fejlen. Investorer, hvis salg af andele i
afdelingen er sket gennem Danske Bank, vil automatisk medtage en ny nota på det
korrekte beløb og behøver således ikke rette henvendelse herom.

Attachments

di - kina fejlberegning 2009-05-27.pdf