Nordea Bank Finland Abf udsteder aktieindekseret obligationslån - NBF Svenske Aktier 2012


Nordea Bank Finland Abp udsteder aktieindekseret obligationslån, NBF Svenske
Aktier 2012, med fondskoden DK0030172572, hvor afkastet afhænger af udviklingen
i det svenske aktieindeks, OMXS30®. 

Emissionskursen for NBF Svenske Aktier 2012 er 102,00. Obligationerne udstedes
den 30. juni 2009 og udløber den 29. juni 2012. Obligationerne udstedes i
danske kroner med en stykstørrelse på DKK 10.000. 

Obligationerne oppebærer ingen rente, men giver investorerne mulighed for en
Indfrielseskurs over kurs 100, såfremt værdiudviklingen af OMXS30® indekset er
positivt i perioden fra 30. juni 2009 til 15. juni 2012. Hvis OMXS30® er faldet
50 pct. eller mere, vil obligationen blive indfriet til kurs 50 eller mindre.
Dette betyder, at investor kan miste hele det investerede beløb, såfremt
OMXS30® bliver værdiløst. Obligationerne er således uden hovedstolsbeskyttelse. 

Der henvises til en nærmere beskrivelse af obligationerne i de offentliggjorte
Særlige Betingelser. 

Nordea Bank Danmark A/S er Arrangør og Beregningsagent på
obligationsudstedelsen. 

Tegningsperioden for KK Danske Aktier 2012 løber fra den 10. juni 2009 kl. 9.00
til den 24. juni 2009 kl. 16.00. Det samlede udstedte obligationsbeløb vil
blive fastsat ved tegningsperi¬odens udløb, og efterfølgende meddelt via NASDAQ
OMX Copenhagen A/S. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mere end i alt DKK 50.000.000,
forbeholder Nordea Bank Finland Abp (Udsteder) sig retten til at foretage
reduktion i tildelingen af obligationerne med henblik på at opnå en
hensigtsmæssig spredning blandt investorerne. Hvis retten til at foretage en
sådan reduktion benyttes, skal det samlede udstedte beløb udgøre mindst DKK
50.000.000. 

Udsteder forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke
for tegningen, såfremt de samlede tegningsordrer overstiger DKK 50.000.000. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mindre end DKK 50.000.000, forbeholder
Udsteder sig retten til at annullere udstedelsen. 

Udstedelsen vil ligeledes blive annulleret, hvis der på Prisfastsættelsesdagen
ikke kan fastsættes en Deltagelsesgrad på mindst 85 pct. 

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 30. juni
2009, og er godkendt til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen
A/S med første noteringsdag samme dag. 

Der henvises i øvrigt til de offentliggjorte Særlige Betingelser..
	
Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets,
telefon 33 33 25 55.

Attachments

pressemeddelelse nbf svenske aktier 2012 09jun09.pdf srlige betingelser nbf svenske aktier 2012 tegningsstart.pdf