First North meddelelse 14/2009 25. juni 2009 Zepto offentliggør prospekttillæg På baggrund af Zeptos indgåede samarbejde med Rosenmeier Electronics A/S, jf. selskabsmeddelelse nr. 12/2009 offentliggjort d. 16. juni 2009, er der udarbejdet et tillæg til Zeptos prospekt i forbindelse med fortegningsemission dateret 29. maj 2009. Selskabsmeddelelse nr. 12/2009 beskriver det strategiske samarbejde, selskabet har indgået med Rosenmeier Electronics A/S om produktion og distribution. Følgende punkter i prospektet dateret 29. maj 2009 ændres som følge af de nye oplysninger fra selskabsmeddelelse nr. 12/2009: Punkt 3.1: Virksomhedsoversigt, Ledelsens nye plan Punkt 4.1.2: Konkurrence (Risikofaktorer) Punkt 5.3.4: Kunder Punkt 5.3.7: Muligheder for produkt- og markedsudvikling Punkt 8.1.3: Væsentlige aftaler og andre samarbejder Prospekttillægget er tilgængeligt på selskabets hjemmeside www.zepto.dk/investor/presentation.aspx. For yderligere information kontakt venligst: Lasse Frost, CEO, Zepto A/S Mobil: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk Zepto's godkendte rådgiver er: Schrøder Partners A/S, att.: Gert Mortensen Kongevejen 153, 2830 Virum Email: gm@schroderpartners.dk Telefon.: 43 58 33 00 Om Zepto Zepto, der blev etableret i 2002, producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV og er i dag Europas største producent af bærbare pc'er. Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England, Holland, Schweiz, Spanien og Malta. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook producenter, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og teknisk service. For mere information om Zepto besøg www.zepto.com
Zepto offentliggør prospekttillæg
| Source: Zepto Computers