Meddelelse fra aktionæren


Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 17. juli
2009 


Meddelelse fra aktionæren

Keops Properties A/S har anmeldt betalingsstandsning


Bestyrelsen i Keops Properties A/S, der ejer alle aktier i Udsteder, har
anmeldt betalingsstandsning ved Sø- og Handelsretten i København. 


Betalingsstandsningen er anmeldt for at sikre kreditorernes og andre
interessenters interesser, mens der forhandles om en omstrukturering af Landic
Property koncernen. 


Advokat Troels Tuxen fra Advokatfirmaet Bech-Bruun, advokat Søren Aaman Jensen
fra Advokatfirmaet Kromann Reumert og advokat Michael Ziegler fra
Advokatfirmaet Plesner, der alle er udpeget som kuratorer i det danske
moderselskab Landic Property A/S under konkurs, forventes udpeget som tilsyn
under betalingsstandsningen. 


Udsteder er ikke omfattet af betalingsstandsningen, ligesom bestyrelsen for
udsteder vurderer, at betalingsstandsningen indgivet af aktionæren isoleret
set, ikke vil få betydning for driften i udsteder eller udsteders danske
driftsselskaber. 


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Company Secretary Klaus T.
W. Lund på telefon 3378 4000. 

Attachments

fbm_37_dk.pdf