mermaid vælger at in-source produktionen efter at produktionsunderleverandør er gået i betalingsstandsning. Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 57 af 19. maj 2009 skal det oplyses, at mermaid har besluttet at in-source de produktionsydelser, der tidligere er omtalt, fra den underleverandør, der er gået i betalingsstandsning. Dette indebærer at mermaid ansætter 4 medarbejdere fra det betalingsramte selskab og køber produktionsudstyr for ca. DKK 100.000, således at denne del af produktionen kan afvikles helt af mermaid. Produktionen fortsættes i de lokaler, der hidtil er benyttet til produktionen, hvorved kontinuiteten bevares. Det er aftalt at lokalerne kan lejes til i hvert fald 1. november i år, men formentlig året ud. Selskabet vil arbejde på at sikre en permanent løsning på lokalesituationen de næste måneder, således at flytningen vil ske uden afbrydelse af leverancer. Ledelsen i selskabet skønner, at med den forøgede belastning, som de tidligere oplyste nye ordre giver, vil beslutningen om at in-source produktionsydelserne fra det betalingsramte selskab på sigt kunne bidrage positivt til selskabets resultater, men ikke i indeværende år. Ovenstående påvirker således ikke ledelsens tidligere udmelding vedrørende omsætning og resultat for indeværende år. For yderligere oplysninger kontakt venligst: Adm. Direktør Certified Adviser Henrik Johnsen Niels Kryger Andersen mermaid technology a/s Capinordic Bank A/S Tlf. 44 52 92 00 Tlf.: 88 16 30 00 E-mail: hj@mermaid.dk E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i instore marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s er sammen med det 100 % ejede datterselskab Acrossmedia A/S Nordens største inden for totalløsninger af DDS/instore tv. Selskabet har udviklet DDS-softwaren vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Acrossmedia A/S er kendt for produktion af målrettede instore reklamespots af høj kvalitet, samt et unikt templatesystem, som er skræddersyet til at skabe dynamiske kommunikation og derved imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Mermaid technology a/s tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer. Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland. Besøg www.mermaid.dk for mere information.
Meddelelse #64 - Mermaid insourcer produktion
| Source: Mermaid A/S