Orientering om afholdt ekstraordinær generalforsamling i TopoTarget A/S


TopoTarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
DK 2100 København Ø
Danmark
Tlf: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.topotarget.com


TopoTarget A/S har den 23. juli 2009 afholdt ekstraordinær generalforsamling i
henhold til indkaldelsen af 9. juli 2009. 

På generalforsamlingen stillede bestyrelsen forslag om ændringer i bestyrelsen
som beskrevet nedenfor: 

Da nuværende bestyrelsesmedlemmer Jesper Zeuthen og Torbjörn Bjerke har meddelt
selskabet, at disse fratræder i forbindelse med afholdelsen af den
ekstraordinære generalforsamling, stilles der forslag om, at Anders Fink
Vadsholt, Per Samuelsson og Bo Jesper Hansen vælges som nye medlemmer af
selskabets bestyrelse, alle for en periode indtil selskabets ordinære
generalforsamling til afholdelse i 2010. 

TopoTarget takkede for Jesper Zeuthens og Torbjörn Bjerkes gode indsats i
bestyrelsen. 

Anders Fink Vadsholt, Per Samuelsson og Bo Jesper Hansen blev enstemmigt valgt
som nye bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen. Aktieselskabslovens §
49,stk. 6 blev iagttaget, og generalforsamlingen blev herudover orienteret om
Anders Fink Vadsholts, Per Samuelssons og Bo Jesper Hansens baggrund. 

TopoTarget A/S' bestyrelse består herefter af følgende 7 medlemmer: Håkan
Åström, Jeffrey H. Buchalter, Anders Gersel Pedersen, Ingelise Saunders, Anders
Fink Vadsholt, Per Samuelsson og Bo Jesper Hansen. 

I umiddelbar forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling samledes
bestyrelsen og konstituerede sig med Håkan Åstrøm som formand. 

Dirigenten med substitutionsret blev bemyndiget til at anmelde det vedtagne og
foretage de ændringer heri, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve
foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse. 


TopoTarget A/S

For yderligere information, venligst kontakt:

Peter Buhl Jensen 				Telefon		+45 39 17 94 99
Administrerende direktør			Mobil		+45 21 60 89 22

Baggrundsinformation

Om TopoTarget 
TopoTarget (OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med hovedkontor i
Danmark dedikeret til at finde “Answers for Cancer” og udvikle bedre
behandlinger mod kræft. Virksomheden er etableret og ledes af kliniske
kræftspecialister og kombinerer bred erfaring fra kræftbehandling i praksis med
dyb forståelse for de molekylære mekanismer i kræft. 
TopoTarget har en bred klinisk portefølje, men fokuserer i øjeblikket på
udviklingen af belinostat, som har vist “proof of concept” som
enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide
kræftsvulster, hvor stoffet kan anvendes i kombination med fulde doser
kemoterapi og er i fase III i PTCL. TopoTargets ekspertise inden for
translationel forskning er baseret på selskabets yderst prædiktive in-vivo og
in-vitro kræftmodeller. TopoTarget koncentrerer indsatsen om vigtige
kræfttargets (bl.a. HDACi, NAD+, mTOR, FASLigand og topoisomerase II-hæmmere).
Selskabets første markedsførte produkt Savene®/Totect® blev godkendt af EMEA i
2006 og af FDA i 2007 og markedsføres af TopoTargets egen salgsstyrke i Europa
og USA. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Attachments

meddelelse nr. 36-09 orientering om afholdt ekstraordinr generalforsamling i topotarget.pdf
GlobeNewswire