Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 19. august 2009 Endelig gennemførelse af restruktureringen af Property Bonds VIII (Sverige II) A/S - herunder endelig gennemførelse af tilbuddet til obligationsejerne om at erhverve aktier i selskabet Den restrukturering af Property Bonds VIII (Sverige II) A/S (Udsteder) (tidligere Landic Property Bonds VIII (Sverige II) A/S), der er beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 31, offentliggjort den 23. marts 2009, og fondsbørsmeddelelse nr. 36, offentliggjort den 7. april 2009, er i dag blevet endelig gennemført. Samtlige betingelser for gennemførelsen af tilbuddet til obligationsejerne om at erhverve aktier i Udsteder (som beskrevet i den aktienota, der var vedhæftet fondsbørsmeddelelse nr. 51 af 17. juli 2009) er således opfyldt, og overdragelsen af aktier til obligationsejerne i Udsteder er derfor ligeledes blevet endelig gennemført i dag. Restruktureringens gennemførelse medfører, at de ændringer til obligationsprospektet, der er beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 31, offentliggjort den 23. marts 2009, og fondsbørsmeddelelse nr. 36, offentliggjort den 7. april 2009, og som nu er godkendt af Udsteder, er gældende. De pågældende ændringer er tillige beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 33, offentliggjort den 31. marts 2009, og fondsbørsmeddelelse nr. 40, offentliggjort den 29. april 2009. De nævnte fondsbørsmeddelelser vedlægges denne meddelelse. Herudover vedhæftes oversigt over obligationsejernes pantebreve. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Klaus T. W. Lund på telefon 3378 4000.