Resumé: Sammenlægningen af Affitech A/S og Affitech Research AS blev afsluttet efter planen den 5. maj 2009. For de første 6 måneder af 2009 havde Affitech-koncernen omsætning på t.kr. 2.836. og et resultat på t.kr. -20.834. Forsknings- og udviklingsomkostninger udgjorde t.kr. 15.097. Selskabet har tidligere meddelt, at der forventes et årsresultat for 2009 på ca. -40 mio. kr. Som meddelt i prospektet dateret 30. juni 2009 er der behov for yderligere kapital til koncernens planlagte aktiviteter. Selskabet forventer at rejse ny egenkapital i anden halvdel af 2009. Koncernen kan få yderligere ikke-budgetterede omkostninger i relation til denne finansieringsrunde og bestyrelse og direktion vil løbende reviewe de regnskabsmæssige forventninger for 2009.