Årsregnskabsmeddelelse pr. 30. juni 2009


Årsregnskabsmeddelelse pr. 30. juni 2009                                        

2008/09 blev et vanskeligt år med stigende råvarepriser, faldende               
afregningspriser på selskabets produkter og følgelig mindre marginer. Væsentlige
varelagrereduktioner hos detailhandlen resulterede også i et lavere salgsvolumen
så til trods for en fortsat meget tilfredsstillende udvikling i markedsandele   
for mærkerne ”GB” og ”Ølfabrikken” blev indtjeningen i året utilfredsstillende. 

Selskabets forretningsmodel med eget salg- og distributionsset-up med fokus på  
styrkelse af markedsandele har været afgørende for den positive og synlige      
markedsudvikling, men under de givne markedsforhold har modellen været          
belastende for årets resultat.                                                  

Nettoomsætningen fra GourmetBryggeriets øldrift viste en vækst på 20 % til 29,4 
mio. kr. (24,6 mio. kr. i 2007/08). Selskabets samlede nettoomsætning faldt med 
3,6 mio. kr., hvilket skyldes bortfaldne Turn-Key projekter der i forrige       
regnskabsår var indregnet med 8,4 mio. kr.                                      

Resultatet før skat blev som tidligere meddelt negativt. Resultatet for 2008/09 
på -13,7 mio. kr. (0,1 mio. kr. for regnskabsåret 2007/08) er mere negativt end 
forventet sammenlignet med tidligere regnskabsmeddelelse (-7,0 mio. kr.).       
Årsagen skyldes væsentligst større markedsføringsudgifter, et øget vareforbrug  
og nedskrivninger.                                                              

Årets resultat er negativt påvirket af nedskrivninger på 6,3 mio. kr. primært af
ejendom, immaterielle aktiver og lagre.                                         

Harboes Bryggeri A/S erhvervede den 4. juni 2009 75,5 % af stemmerne i          
GourmetBryggeriet A/S og i forbindelse med fremsættelse af overtagelsestilbud   
den 3. juli 2009 yderligere 16,9 % af stemmerne. Harboes Bryggeri A/S ejer      
således pr. 23. september 2009 92,4 % af stemmerne og en tilsvarende andel af   
kapitalen i GourmetBryggeriet A/S.                                              

Harboes Bryggeri A/S har oplyst, at man har til hensigt at tvangsindløse de     
resterende aktionærer i selskabet samt at lade GB's aktier afnotere fra NASDAQ  
OMX First North.                                                                

Der vil ikke blive foreslået udbetaling af dividende på generalforsamlingen.    

Der må forventes i det kommende år en fortsat vækst i markedsandele og en       
forbedring af indtjeningsmarginen via synergier, effektivitetsfordele og        
besparelser som følge af overtagelsen af Harboes Bryggeri A/S.                  


HOVEDTAL & NØGLETAL                                                             

Beløb i DKK '000                                                                
--------------------------------------------------------------------------------
|                                            |        2008/09 |        2007/08 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Indtjening (DKK '000)                      |                |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettoomsætning                             |         29.487 |         32.972 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før skat                          |        -13.689 |             89 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Periodens resultat                         |        -13.788 |             65 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Balance (DKK '000)                         |                |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| Balancesum                                 |         41.937 |         51.708 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital                                |         31.516 |         45.305 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrøm (DKK '000)                      |                |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrøm fra driften                     |         -2.719 |         -1.413 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrøm fra investeringer               |         -1.265 |         -5.523 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Fri pengestrøm                             |         -3.985 |         -6.935 |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Børsrelaterede nøgletal                    |                |                |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat pr. aktie (DKK)                   |          -3,57 |           0,02 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktiekurs (DKK)                            |          11,50 |             28 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Gennemsnitligt antal aktier (stk.)         |      3.862.000 |      3.862.000 |
--------------------------------------------------------------------------------

Hoved og nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske               
Finansanalytiker-forenings ”Anbefalinger & Nøgletal 2005”                       












Generalforsamling                                                               

Selskabets generalforsamling afholdes den 22. oktober 2009 på GourmetBryggeriet,
Bytoften 10-12, 4000 Roskilde.                                                  

Årsrapport                                                                      

Årsrapporten forventes at være tilgængelig senest den 5. oktober 2009 på        
selskabets hjemmeside.                                                          

Finanskalender 2009/10                                                          

22. oktober 2009	Generalforsamling                                              
26. februar 2010	Halvårsmeddelelse                                              





Jens Due			Tom Sand-Kristensen                                                  
Bestyrelsesformand		Adm. direktør                                               


Yderligere information                                                          

Administrerende direktør Tom Sand-Kristensen, telefon 20271888, e-mail          
tsk@gourmetbryggeriet.dk, GourmetBryggeriet A/S, Bytoften 10-12, 4000 Roskilde. 

Certified Adviser er Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,    
Stockholmsgade 45, 2100 København Ø, telefon 35271383.