Sundhedsmyndighederne i 27 europæiske lande har godkendt GRAZAX® som en sygdomsmodificerende allergibehandling. GRAZAX® er dermed den eneste godkendte tabletbehandling mod græspollenallergi med en dokumenteret vedvarende vaccinationseffekt. Godkendelsen og den udvidede markedsføringstilladelse bygger på resultaterne fra første opfølgningsår i et langtidsstudie (GT-08) med GRAZAX®, som blev publiceret på den europæiske allergikongres i juni 2009. Resultaterne dokumenterer, at den signifikante forbedring af patienternes øjen- og næsesymptomer samt livskvalitet fortsætter efter afslutningen af det anbefalede behandlingsforløb. Patienterne i GT-08 studiet har fulgt den anbefalede treårs behandlingsplan med GRAZAX® frem til efteråret 2007. Pollensæsonen 2008 var dermed det første opfølgningsår, hvor patienterne ikke længere fik aktiv behandling med GRAZAX®. Resultaterne er banebrydende, da ALK som det første selskab nogensinde dokumenterer en vedvarende sygdomsmodificerende vaccinationseffekt med en tabletbaseret allergivaccine. Med traditionel symptomdæmpende allergimedicin som eksempelvis antihistaminer og/eller steroidbaserede næsesprays opnår patienterne ingen vedvarende vaccinationseffekt. Godkendelsen ændrer ikke ved ALKs økonomiske forventninger til indeværende regnskabsår. ALK-Abelló A/S Jens Bager Adm. direktør Kontaktperson: Per Plotnikof, Investor Relations, tlf. 2261 2525
Recommended Reading
-
ALK (ALKB:DC / Nasdaq Copenhagen: ALK B) today announced that the UK’s National Institute for Health and Care Excellence (NICE) has recommended the company’s tree pollen tablet (ITULAZAX®) and house...
Read More -
ALK (ALKB:DC / Nasdaq Copenhagen: ALK B) will publish its results for the first six months of 2026 in the morning on Thursday, 20 August 2026. Later on the same day, the company will host a...
Read More