Midlertidig afbrydelse i leverancen af Totect® i USA


TopoTarget A/S
Symbion
Fruebjergvej 3
DK 2100 København Ø
Danmark
Tlf: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.topotarget.com


- Det overordnede sammenlagte salg for 3. og 4. kvartal forventes ikke at blive
negativt påvirket - 

Leverandøren af TopoTargets produkt Totect® i USA har haft problemer, hvilket
har ført til afbrydelse i leverancen af produktet fra TopoTarget til dets
distributører i USA. Producenten har arbejdet tæt sammen med
tilsynsmyndighederne for at løse problemet og forventer igen at kunne
fremstille Totect® i starten af oktober. Idet der i øjeblikket er begrænsede
lagerbeholdninger til leverancer til slutbrugerne, vil opgaven med at opfylde
lagrene hos distributørerne få indvirkning på salget af Totect® i 3. kvartal. 
Forudsat at producenten som forventet får genetableret produktionen i oktober,
forventes det overordnede sammenlagte salg for 3. og 4. kvartal ikke at blive
negativt påvirket. 

TopoTarget fastholder sine forventninger for 2009 om et underskud før skat på
ca. DKK 140-160 mio. 


TopoTarget A/S


For yderligere information, venligst kontakt:

Peter Buhl Jensen 				Telefon		+45 39 17 94 99
Administrerende direktør			Mobil		+45 21 60 89 22




Baggrundsinformation

Om Savene®/Totect®
Savene®/Totect® er en katalytisk hæmmer af Topoisomerase II, der er et vigtigt
enzym i cellekernen. Topoisomerase-enzymer er essentielle for cellevækst og
-formering og angrebsmål for en gruppe antikræft kemoterapeutika, der betegnes
antracykliner. Savene®/Totect® blokerer topoisomerase-enzymets aktivitet og
blokerer virkningen af antracykliner. 
Savene®/Totect® anvendes som antidot, der indgives intravenøst som modgift
efter ekstravasation. Ekstravasation er en alvorlig klinisk hændelse, hvor
kemoterapeutika ved uheld siver ind i det omgivende væv. Den høje koncentration
af lægemidlet forårsager svær og akkumulerende skade på hud, det underliggende
væv, muskler og nerver. Den eksisterende behandling indebærer ofte
bortoperation af vævet efterfulgt af plastikkirurgi og genoptræning. Brugen af
dexrazoxan (det aktive indholdsstof i Savene®/Totect®) til behandling af
antracyklin ekstravasation er beskyttet af patentrettigheder i flere lande,
herunder EU og USA. Det amerikanske patentnummer er 6.727.253 B2. 

Om TopoTarget 
TopoTarget (OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med hovedkontor i
Danmark dedikeret til at finde “Answers for Cancer” og udvikle bedre
behandlinger mod kræft. Virksomheden er etableret og ledes af kliniske
kræftspecialister og kombinerer bred erfaring fra kræftbehandling i praksis med
dyb forståelse for de molekylære mekanismer i kræft. 
TopoTarget har en bred klinisk portefølje, men fokuserer i øjeblikket på
udviklingen af belinostat, som har vist “proof of concept” som
enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide
kræftsvulster, hvor stoffet kan anvendes i kombination med fulde doser
kemoterapi og er i fase III i PTCL. TopoTargets ekspertise inden for
translationel forskning er baseret på selskabets yderst prædiktive in-vivo og
in-vitro kræftmodeller. TopoTarget koncentrerer indsatsen om vigtige
kræfttargets (bl.a. HDACi, NAD+, mTOR, FASLigand og topoisomerase II-hæmmere).
Selskabets første markedsførte produkt Savene®/Totect® blev godkendt af EMEA i
2006 og af FDA i 2007 og markedsføres af TopoTargets egen salgsstyrke i Europa
og USA. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Attachments

meddelelse nr. 41-09 midlertidig afbrydelse i leverancen af totect i usa.pdf