Ny afdeling i Nordea Invest med fokus på klima og miljø


Nordea Invest Klima og Miljø er en ny investeringsafdeling, der investerer i    
selskaber med fokus på teknologier til klima- og miljøforbedring. Afdelingen    
investerer inden for tre hovedområder:                                          

• Energi, fx vindenergi, solenergi, geotermisk energi eller atomkraft.          
• Ressourceudnyttelse, fx byggematerialer, energibesparende teknologi eller     
landbrugseffektivisering.                                                       
• Miljøforbedringer, fx håndtering af affald og rensning af spildevand eller    
luft.                                                                           

Øget fokus på klima og miljø fra forbrugere, politikere og virksomheder gør,    
kombineret med stigende råvarepriser, at området ventes at opleve en kraftig    
vækst i årene fremover. En vækst, som gør klima og miljø til et attraktivt      
investeringsområde.                                                             

Nordea Invest Klima og Miljø                                                    
Tegningsperiode: 26. oktober til 13. november 2009                              
Tegningskurs: 102,25 franko                                                     
Betalingsdag: 18. november 2009                                                 
ISIN-kode: DK006019218-5                                                        

Prospektet offentliggøres den 19. oktober 2009 og kan efterfølgende downloades  
fra www.nordeainvest.dk.                                                        

For yderligere information kontakt investeringschef Thøger Svendsen eller       
undertegnede på telefon 33 36 06 00.                                            

Med venlig hilsen                                                               
Nordea Invest                                                                   


Tom Holflod                                                                     
Chef for forretningsudvikling