Fondsbørsmeddelelse nr. 6 - 23. oktober 2009 Protokollat Ordinær generalforsamling 23.10.2009 i KIF Håndbold Elite A/S Cvr.nr. 20919078 Den 23.10.2009 kl. 18.00 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Kolding-Hallen, Ambolten 2-6, 6000 Kolding Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent. 2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning. 3. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. 4. Eventuelle forslag fra aktionærer eller bestyrelse. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 6. Valg af revisor. 7. Eventuelt. Til stede var: 11 aktionærer Ad pkt. 1: Til dirigent valgtes advokat Niels Bo Andersen, Kolding, der konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Ad pkt. 2 og pkt. 3: Direktør Jens Boesen forelagde selskabets årsberetning. Han fremhævede at 2008/2009 sportsligt har været klubbens bedste sæson. Herrerne vandt Danmarksmesterskabet og damerne kom i pokalfinalen og blev nr. 6 i den danske liga. En bevidst strategi om investering i flere nye spillere til sæsonen, var medvirkende årsag til årets sportslige succes, både for damerne og herrerne. Desværre kom finanskrisen, umiddelbart efter investeringen i nye spillere, og denne påvirkede årets omsætning i nedadgående retning. De øgede udgifter til spillerlønninger, kombineret med en omsætningstilbagegang resulterede i, at klubben kom ud med det dårligste økonomiske resultat nogensinde. I det forgangne år blev udbygning af Kolding Hallerne med nye sponsorfaciliteter færdiggjort, og i fællesskab med kommunen og investorer er der nu skabt nogle helt unikke og enestående rammer, der er misundt af mange. Disse omgivelser forventes der meget af i fremtiden, og ved fælles hjælp, kan de bidrage til en bedre indtjening i fremtiden. Jens Boesen takkede for endnu en sæson - nr. 27 i rækken. Selskabets årsrapport for 2008/2009 blev herefter gennemgået af statsautoriseret revisor Johnny Krogh fra Deloitte, Kolding. Herefter henviste dirigenten til, at revisoren i revisionspåtegningen havde taget et forhold for going concern. Hvilket dirigenten forklarede med, at hvis selskabet ”vælter” holder værdierne ikke. Dirigenten forelagde forslaget til resultatdisponering, hvorefter underskuddet foreslås overført til næste år. Beretningen, årsrapporten og resultatdisponeringen var herefter til debat, men ingen bad om ordet og årsrapporten og resultatdisponering blev herefter enstemmigt godkendt og beretningen blev taget til efterretning. Ad pkt. 4: Der var ingen forslag til behandling. Ad pkt. 5: Bestyrelsesformand Bo Kristensen var ikke villig til at modtage genvalg. Bestyrelsen foreslår at man for det kommende år gennemfører arbejdet med alene 5 bestyrelsesmedlemmer. Den øvrige bestyrelse bestående af: Jon Steffanson Frank Johnsen Steen Larsen Steen Mikkelsen Christian Bach Hansen var alle på valg og alle blev enstemmigt genvalgt. Efter bestyrelsen er konstitueret, vil der blive udpeget en ny formand, og der vil efterfølgende blive udsendt en fondsbørsmeddelelse herom. Ad pkt. 6: Til revisor genvalgtes statsautoriseret revisor Johnny Krogh, Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Egtved Allé 4, 6000 Kolding. Ad pkt. 7: Afgående formand Bo Kristensen takkede direktør Jens Boesen for et helt fantastisk samarbejde, hvorefter generalforsamlingen blev hævet. Som dirigent: ____________________________________________ Niels Bo Andersen, advokat Kolding, den. 23. oktober 2009 _________________________ ______________________ Bo Kristensen Jens Boesen Bestyrelsesformand Adm. direktør For yderligere information kontakt: Jens Boesen, adm. Direktør, tlf. 20893700 jb@kif.dk KIF Håndbold Elite A/S, Ambolten 2-6, 6000 Kolding www.kif.dk Certified Adviser Sydbank A/S Peberlyk 4 6200 Aabenraa Tlf. 74363636 KIF Håndbold Elite A/S er et selskab hvis formål er, at drive elitehåndbold. Dameligaen(DHL) under navnet KIF Vejen, herreligaen (HHL) under navnet KIF Kolding og 2. & 3. division damer og herrer under navnet KIF Vamdrup med tilhørsforhold og hjemmebane i de nævnte byer.