Den 27. oktober 2009 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i
Investeringsforeningen EgnsINVEST.
Det af bestyrelsen genfremsatte forslag om fusion mellem EgnsINVEST Europa og
EgnsINVEST Tyskland med sidstnævnte som fortsættende afdeling, samt de
vedtægtsændringer forslaget indebærer, blev enstemmigt vedtaget.
Ligeledes blev bestyrelsens genfremsatte forslag om ændring af navn og
investeringspolitik i EgnsINVEST Tyskland, samt de vedtægtsændringer som
forslaget indebærer, enstemmigt vedtaget.
Dette betyder, at afdelingen EgnsINVEST Tyskland skifter navn til EgnsINVEST
Europa, Fokus og får følgende investeringspolitik i henhold til vedtægterne:
”EgnsINVEST Europa, Fokus
Afdelingens midler placeres i europæiske aktier.
Afdelingen er udbyttebetalende og bevisudstedende.
Afdelingen opfylder de i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3-5 anførte
krav til aktivmassen.”
Ombytningen af andele i den ophørende afdeling sker umiddelbart efter, at
Finanstilsynets godkendelse af fusionen foreligger. Samtidig med ombytningen af
andele vil afdelingen EgnsINVEST Tyskland fortsætte med det nye navn EgnsINVEST
Europa, Fokus samt med den ændrede investeringspolitik. Datoen herfor vil blive
offentliggjort i en meddelelse til markedet umiddelbart efter Finanstilsynets
godkendelse foreligger.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jacob Snedker på tlf. 76 25 01 46.
Med venlig hilsen
EgnsINVEST Investeringsforvaltningsselskab A/S
Jacob Snedker
Direktør
Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen EgnsINVEST
| Source: EGNS-INVEST