Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder


Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen
Sparinvest Globale Vækstmarkeder 


Der afholdes ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen
Sparinvest Globale Vækstmarkeder. Ethvert medlem af ovennævnte forening
indbydes til at deltage i generalforsamlingen, der afholdes torsdag den 12.
november 2009 kl. 09.30. Generalforsamlingen afholdes hos Sparinvest,
Hvidesten, Kingosvej 1, 2630 Taastrup. 

Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i foreningen: 

1.	Valg af dirigent.
2.	Forslag fremsat af bestyrelsen: 
A.	Fusion af Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder og
Investeringsforeningen Sparinvest med sidstnævnte som fortsættende forening. 
3.	Bemyndigelse til bestyrelsen.

Senest den 4. november 2009 vil dagsordenen og de fuldstændige forslag, der
skal fremsættes på generalforsamlingen, samt fusionsplan og fusionsredegørelse,
blive offentliggjort på foreningens hjemmeside www.sparinvest.dk. Dokumenterne
vil kunne rekvireres fra denne dato. Dokumenterne vil endvidere være fremlagt
til eftersyn på foreningens kontor, Søndergade 1-3, Randers By, 8900 Randers og
Hvidesten, Kingosvej 1, 2630 Taastrup fra den 4. november 2009. 

Fusionsplan og fusionsredegørelse, godkendte årsrapporter for de sidste tre
regnskabsår, mellembalance og vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer har
været fremlagt til eftersyn på foreningernes kontor, Søndergade 1-3, Randers
By, 8900 Randers og Hvidesten, Kingosvej 1, 2630 Taastrup fra den 10. oktober
2009. Den 10. oktober 2009 blev det bekendtgjort i Statstidende, at
dokumentationen kunne rekvireres. 

Adgangs- og stemmekort til den ekstraordinære generalforsamling kan bestilles
ved henvendelse til: 

	VP Investor Service
	Weidekampsgade 14
	P.O. Box 4040
	DK-2300 København S
	Tlf.nr.: 43 58 88 91

senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse i henhold til vedtægterne. Da
dette falder på en lør¬dag, kan adgangs- og stemmekort bestilles til og med
mandag den 9. november 2009. 

Ved anmodning om adgangskort påhviler det det enkelte medlem at godtgøre sin
adgangsberettigelse ved at have noteret sin(e) andel(e) i foreningens protokol
eller ved forevisning af dokumentation. 

For at udøve stemmeret skal andelen(e) være noteret på navn i foreningens
protokol senest 14 dage forud for generalforsamlingens afholdelse. Såfremt man
ønsker dette foretaget, bedes man henvende sig til sit pengeinstitut herom,
således at navnenoteringen er foretaget senest onsdag den 29. oktober 2009. 


******************


Ad dagsordenens pkt. 1) Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår vicedirektør Niels Solon valgt som dirigent.


Ad dagsordenens pkt. 2) Forslag fremsat af bestyrelsen

Bestyrelsen har fremsat forslag om

A.	Fusion af Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder og
Investeringsforeningen Sparinvest med sidstnævnte som fortsættende forening 

Fusionen af Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder - der har
én afdeling, Nye Obligationsmarkeder - med Investeringsforeningen Sparinvest,
med sidstnævnte som den fortsættende forening, har til formål at reducere
antallet af Sparinvestforeninger, hvorved der vil ske en lettelse af bl.a. den
løbende administration og dokumentudarbejdelse på foreningsniveau, hvilket
bestyrelserne i foreningerne har vurderet vil medføre administrative lettelser
og forenkling af interne procedurer samt omkostningsbesparelser. 

Et mindre antal investeringsforeninger skønnes at ville medføre en reduktion i
dokumentudarbejdelse, da dokumentudarbejdelse skal ske på foreningsniveau. En
fusion af foreningerne vil således medføre, at omfanget af vedtægter,
fuldstændige og forenklede tegningsprospekter, forretningsordener,
fondsinstrukser m.v. vil kunne reduceres forholdsmæssigt. Udarbejdelse af
dokumentation til bestyrelsesarbejde vil ligeledes kunne reduceres. 

Forholdet til offentlige myndigheder varetages tillige på foreningsniveau.
Kommunikation m.v. i forhold til disse myndigheder skønnes derfor ligeledes at
kunne reduceres ved en reduktion af antallet af foreninger. Ved fusionen vil
der endvidere opnås stordriftsfordele, og samtidigt vil en øget samlet
foreningsformue være ensbetydende med, at der er større formuevolumen til
deling af de faste omkostninger. 

Det er bestyrelsens opfattelse, at fusionen er i medlemmernes interesse.

Bestyrelsen indstiller derfor til generalforsamlingen at godkende fusionen af
Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder og
Investeringsforeningen Sparinvest med sidstnævnte som den fortsættende
forening, hvorved Investeringsforeningen Sparinvest opretter Afdeling 30, Nye
Obligationsmarkeder som led i modtagelsen af afdelingen Nye Obligationsmarkeder
i henhold til de i fusionsplanen og fusionsredegørelsen angivne vilkår, og
Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder ophører som led i
fusionen. 

Den gældende formulering af afdelingen Nye Obligationsmarkeders
investeringsunivers vil blive overført uændret til vedtægterne for
Investeringsforeningen Sparinvest med undtagelse af enkelte redaktionelle
ændringer. 

Såfremt generalforsamlingen i Investeringsforeningen Sparinvest Globale
Vækstmarkeder samt generalforsamlingen i Investeringsforeningen Sparinvest
vedtager forslaget om fusion, vil dette medføre følgende ændringer i
vedtægterne for afdelingen Nye Obligationsmarkeder efter fusionen med
Investeringsforeningen Sparinvest: 

Ændringer til § 6  

Afdelingens nuværende formulering i vedtægterne for Investeringsforeningen
Sparinvest Globale Vækstmarkeder: 

”Sparinvest Nye Obligationsmarkeder

Stk. 2. Afdelingen omfatter investering i udenlandske obligationer med en
placering og en fordeling, der til enhver tid svarer til den placering og
fordeling, der indgår i det løbende offentliggjorte obligationsindeks under
navnet ”JP Morgan EMBI Global Diversified” eller i tilfælde af ophør hermed, et
så vidt muligt tilsvarende indeks over nye obligationsmarkeder. 

Afdelingen kan endvidere indskyde midler i et kreditinstitut, jfr. Lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. § 88 stk. 1. 

Afdelingen kan benytte sig af finansielle instrumenter på dækket basis i
henhold til bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers
anvendelse af afledte finansielle instrumenter. 

Afdelingen er bevisudstedende.

Afdelingen er udloddende.”

Bestyrelsens forslag til ny formulering i vedtægternes § 6, stk. 1 for
Investeringsforeningen Sparinvest: 
 
”Afdeling 30, Nye Obligationsmarkeder

Afdelingen omfatter investering i udenlandske obligationer med en placering og
en fordeling, der til enhver tid svarer til den placering og fordeling, der
indgår i det løbende offentliggjorte obligationsindeks under navnet ”JP Morgan
EMBI Global Diversified” eller i tilfælde af ophør hermed, et så vidt muligt
tilsvarende indeks over nye obligationsmarkeder. 

Afdelingen kan endvidere indskyde midler i et kreditinstitut jfr. Lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. § 88, stk. 1. 
 
Afdelingen kan benytte sig af finansielle instrumenter på dækket basis i
henhold til bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers
anvendelse af afledte finansielle instrumenter. 

Afdelingen er bevisudstedende. 

Afdelingen er udloddende.”

Gennemførelse af fusionen forudsætter, at forslag om fusion tillige vedtages af
generalforsamlingen i Investeringsforeningen Sparinvest samt, at Finanstilsynet
godkender fusionen og de dermed forbundne vedtægtsændringer. 


Ad dagsordenens pkt. 3) Bemyndigelse til bestyrelsen

Bestyrelsen anmoder om bemyndigelse fra generalforsamlingen til at foretage de
ændringer, som Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve til
godkendelse henholdsvis registrering af ovenstående forslag. 



******************


På bestyrelsens vegne


Peter Møller Lassen
Direktør

Attachments

indkaldelse til ekstraord gf i globale vkstmarkeder final.pdf