Indberetning af fejlberegning af indre værdi for: Investeringsforeningen BankInvest I, Afdeling Latinamerika Fondskode: DK0010174622. I ovennævnte afdeling er der beklageligvis sket en fejlberegning af indre værdi på afdelingens beviser, således at denne har været mere end 0,5 procent for lav i perioden fra og med torsdag den 22. oktober kl. 16.23 til fredag den 23. oktober kl. 9.32. Afvigelserne har i det pågældende tidsrum været på 0,91 procent af den korrekte indre værdi. De offentliggjorte indre værdier danner grundlag for købs- og salgspriser, hvorfor disse også kan have været tilsvarende for lavt prissat i den pågældende periode. Investorer, der har handlet afdelingens investeringsbeviser i ovennævnte tidsrum, bedes henvende sig hos deres fondshandler for eventuelle korrektion af handelspriser. Med venlig hilsen BI Management A/S Christina Larsen Ulrik Knudsen Direktør Compliance Manager
Fejlberegning af indre værdi - Investeringsforeningen BankInvest I, Afdeling Latinamerika
| Source: Investeringsforeningen BankInvest