Afgørelse om individuelt solvenskrav


Meddelelse nr.   17-2009  
                                                                29. oktober 2009



					                                                                           
Selskabsmeddelelse                                                              

                                                                                
Afgørelse om individuelt solvenskrav                                            



Amagerbanken har modtaget Erhvervsankenævnets afgørelse om Amagerbankens        
indivi­du­el­le solvens. Ankenævnet har fastholdt Finanstilsynets afgørelse af  
5. oktober 2009 om et indivi­du­elt solvenskrav på 13,6 %.                      

Amagerbanken har noteret sig afgørelsens resultat og vil vurdere indholdet, men 
den ændrer ik­­ke bankens planer.                                               

Som meddelt i selskabets meddelelse nr. 15 af 28. oktober 2009 er der som del af
bankens ned­skrivninger i perioden 1. januar - 30. september 2009 foretaget     
korrektion i bankens ned­skriv­ninger pr. 30. juni 2009 for ca. kr. 600 mio.    
Disse nedskrivninger fragår i kravene til kapi­tal­dækning som opgjort i den    
afsagte afgørelse, hvilket Finanstilsynet har bekræftet ved brev af 29. oktober 
2009, således at det nugældende pålagte individuelle solvenskrav er 11,3 %.     

Amagerbanken konstaterer, at dette solvenskrav vil være opfyldt ved             
gennemførelse af ban­kens kapitalplan som offentliggjort i selskabsmeddelelse   
nr. 16 af 28. oktober 2009, hvilket for­ven­tes at kunne ske inden jul 2009.    
Amagerbanken vil søge om udsættelse af fristen for opfyl­del­se af det pålagte  
solvenskrav.                                                                    



                               Med venlig hilsen                                

                            A M A G E R B A N K E N                             

                               Jørgen Brændstrup                                
                                 adm. direktør

Attachments

meddelelse nr. 17 af 29. oktober 2009.pdf