NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Uldum, den 29. oktober 2009
Fondsbørsmeddelelse, DanTruck A/S nr. 75/2009
DanTruck A/S - Periodemeddelelse for 3. kvartal 2009
Bestyrelsen for DanTruck A/S har d.d. behandlet og godkendt selskabets
periodemeddelelse for 3. kvartal af regnskabsåret 2009.
DanTruck A/S må konstatere at udviklingen på såvel det danske som det europæiske
marked ikke har fulgt forventningerne. Det har forårsaget et fald i
aktiviteterne for 3. kvartal mod en tidligere forventning om et stagnerende til
svagt stigende niveau. Dog synes der igen at være stigende aktivitet på
projektniveau, men projektprocessen er blevet væsentlig mere tidskrævende og
usikker.
Det er i særdeleshed salg af nye truck der er stadigt hårdere påvirket, hvorimod
vi er begyndt at konstatere en bedring i service og eftermarkedsforretningen.
DanTruck A/S fortsætter det ambitiøse produktudviklingsarbejde, der skal gøre
DanTruck A/S til den førende leverandør af gaffeltruck i segmentet 6-9 tons i
Europa, ikke kun på kvalitet, miljø, sikkerhed og driftsøkonomi som i dag, men
også målt på markedsandele. Det skal ske gennem fortsat direkte afsætning, men
også via tæt samarbejde med såvel eksisterende som nye partnere.
Også på den teknologiske side er DanTruck A/S, via samarbejdet med H2 Logic, med
helt fremme. Som tidligere omtalt består samarbejdet i udvikling af en ny
brinttruck, og projektet har stået på over de sidste par år, hvor der har været
foretaget særdeles positive testkørsler. Der er stor forhåndsinteresse om
projektet, som forventes lanceret i 2. kvartal 2010.
Positivt er det også, at DanTruck A/S er lykkedes med at gennemføre de tidligere
udmeldte omstruktureringer og at de forventede besparelser vil blive opnået. På
den baggrund vil Dantruck A/S i 2010 resultatmæssigt balancere og have en
tilfredsstillende likviditet med en omsætning på niveau med den forventede i
2009.
Da DanTruck A/S ikke oplevede en stabilisering i markedet i 3. kvartal og ej
heller forventer en umiddelbar bedring i 4. kvartal, forventes nu en omsætning
for hele året i niveauet DKK 160-165 mio. mod tidligere DKK 200-220 mio., og der
forventes et underskud for hele året på niveauet DKK 45 mio.
Med venlig hilsen
DanTruck A/S
--------------------------------------------------------------------------------
| Arne Pedersen | | Niels H. | |
| | | Lauritzen | |
--------------------------------------------------------------------------------
| Bestyrelsesforma | | Adm. direktør | |
| nd | | | |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Kontaktpersoner: Bestyrelsesformand Arne Pedersen på tlf. 21 259 033
Adm. direktør Niels H. Lauritzen på tlf. 20 194 775/76 900 900
DanTruck A/S - Periodemeddelelse for 3. kvartal 2009
| Source: DanTruck A/S