Tildeling af tegningsoptioner til administrerende direktør og ledende medarbejdere i Green Wind Energy A/S


Til NASDAQ OMX Copenhagen

København, den 9. november 2009
Selskabsmeddelelse nr. 167/2009

fra

Green Wind Energy A/S

Tildeling af tegningsoptioner til administrerende direktør og ledende
medarbejdere i Green Wind Energy A/S                                 

Green Wind Energy A/S' bestyrelse har i henhold til bemyndigelserne i           
vedtægternes pkt. 3.2 og 3.4. besluttet at tildele 600.000 tegningsoptioner     
(warrants) til selskabets admini- strerende direktør og ledende medarbejdere i  
selskabet. Tegningsoptionerne giver ret til at tegne for nominelt DKK 6.000.000 
aktier i selskabet.                                                             

Den administrerende direktør er tildelt 500.000 tegningsoptioner, mens de       
ledende medarbejdere samlet tildeles 100.000 tegningsoptioner.                  

Tegningsoptionerne modnes med 1/3 ad gangen efter offentliggørelsen af          
selskabets års- rapport for henholdsvis 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012.      
Tegningskursen for den administrerende direktørs tegningsoptioner er fastsat til
DKK 8 tillagt 5 % pr. påbegyndt år fra 1. september 2009 og frem til udnyttelsen
af tegningsoptionerne, og tegningskur- sen for tegningsoptioner tildelt ledende 
medarbejdere er fastsat til DKK 11,48 tillagt 5 % pr. påbegyndt år fra 1.       
september 2009 og frem til udnyttelsen af tegningsoptionerne.                   

Hver tegningsoption berettiger til at tegne en aktie af nominelt DKK 10.        
Tegnings- optionerne kan udnyttes umiddelbart efter modning, og alle            
tegningsoptioner udløber senest ved udløb af udnyttelsesperioden (28 dage) efter
offentliggørelse af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2016/2017.          

Den anslåede nutidsværdi af tegningsoptionerne er opgjort til DKK 4.827.038. Den
anslåede nutidsværdi af optionerne er opgjort ved hjælp af Black &              
Scholes-modellen og i overensstemmelse med de i International Financial         
Reporting Standards (IFRS) anvendte opgørelsesmetoder herfor.                   

For yderligere oplysninger:

Green Wind Energy A/S                       
Adm. direktør Poul Lind, telefon 20 61 10 50
Direktør John Hansen, telefon 40 50 26 00   

Green Wind Energy Energy A/S, Kalvebod Brygge 47, 5., DK-1560 København V ⋅ Tlf.
+45 44 85 22 10 ⋅ Fax +45 44 85 18 10 CVR nr. 43 05 92 11 ⋅                     
www.greenwindenergy.dk ⋅ E-mail: info@greenwindenergy.dk

Attachments

selskabsmeddelelse 167.pdf