Selskabsmeddelelse nr. 79.


10. november 2009
                                                               Meddelelse nr. 79


Rovsing A/S henter endnu en ordre fra den tyske automobilindustri               

KNORR-BREMSE AG har netop placeret en ordre hos Rovsing A/S vedrørende støtte   
til udvikling af sikkerhedskritisk software. Rovsing skal bistå KNORR-BREMSE i  
et internt udviklingsprojekt, som skal opfylde kravene til udvikling af         
sikkerhedskritisk hardware og software til opfyldelse af SIL 3 niveauet i IEC   
61508 standarden. Mere præcist skal Rovsing udføre følgende opgaver:            
Evaluere den eksisterende ECU's (microprocessor control unit)                   
sikkerhedsarkitektur i forhold til SIL 3 kravene samt anbefale forbedringer.    
Dokumentere ECU'ens opfyldelse af SIL 3 kravene                                 
Evaluere KNORR-BREMSE's interne software udviklingsprocesser for udvikling af   
sikkerhedskritisk software                                                      
Anbefale forbedrede software udviklingsprocesser til opfyldelse af SIL 3 kravene
Udarbejde forslag til test processer, som opfylder SIL 3 kravene                

Ordren er indledningsvis på € 36.000                                            

KNORR-BREMSE med hovedsæde i München, Tyskland er verdens førende fabrikant af  
bremse samt bremsestyringssystemer til såvel togvogne som kommercielle køretøjer
(lastbiler, busser, etc.). KNORR-BREMSE er repræsenteret i 25 lande og har ca.  
15.000 medarbejdere.                                                            

Ordren er en ny i rækken af ordrer, som understreger Rovsing's internationalt   
set anerkendte ekspertise inden for udvikling af kritisk software,              
kvalitetssikring af kritisk software samt implementering af ”state-of-the-art”  
metoder, procedurer, processer samt værktøjer til udvikling af kritisk software.

Tidligere har Rovsing hentet ordrer fra BMW, Volkswagen, Delphi Diesel Systems  
og Valeo, som alle er store internationalt set anerkendte spillere inden for    
automobilindustrien. Rovsing har hermed skabt sig et navn inden for dette       
segment, som udgør en god platform for fremtidig vækst.                         

Om Rovsing                                                                      

Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til markederne inden for      
rumfarts-, forsvars- og transportindustrien, hvor kunderne er større            
internationale organisationer og virksomheder, der i stigende grad har behov for
Rovsings kompetencer inden for design, udvikling, test og kvalitetssikring af   
avancerede systemer til kritiske funktioner.                                    

Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført       
uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A),   
hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden        
etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked.   
Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for        
rumfarts- og forsvarsindustri.                                                  

Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller meget høje krav
til produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig 
større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske      
standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at 
være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af       
underleverandører i både udvikling og produktion.                               

www.rovsing.dk                                                                  

Yderligere oplysninger:                                                         

Rovsing A/S                                                                     
Søren Anker Rasmussen                                                           
Adm. direktør                                                                   
Mobil tel.: 4030 5450