First North Meddelelse nr. 41 - 16. november, 2009 Bestyrelsen for Wirtek a/s har dd. besluttet at igangsætte drøftelser med en anden ikke navngivet virksomhed indenfor Wirteks forretningsområde med henblik på at indgå en konkret aftale om sammenlægning af de to virksomheder. Bestyrelsen understreger, at der ikke er indgået aftaler, og der er således en ikke ubetydelig risiko for at drøftelserne ikke fører til et resultat. Hvis drøftelserne fører til konkrete aftaler forventes det at få indflydelse på blandt andet forretningsomfang, resultat og aktiestruktur i Wirtek a/s. Så snart der foreligger en afklaring af det ovenstående vil der fra Wirtek a/s blive udsendt en ny First North meddelelse med resultatet af de ovennævnte drøftelser. Administrerende Direktør, Michael Aaen, Wirtek a/s Om Wirtek Wirtek er et konsulenthus med indgående kendskab til softwareudvikling og produkttest indenfor tre specialiserede områder - Indlejrede produkter, trådløse produkter og healthcare. En fleksibel samarbejdsmodel, der muliggør insourcing og forskellige former for outsourcing, sikrer Wirtek kernekunderelationer baseret på høj grad af tillid i samarbejdet og stor kundetilfredshed. Wirteks rumænske datterselskab er ISO 9001:2000 certificeret og understøtter skrappe krav til sikkerhed. Wirtek a/s Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf.: +45 72 14 66 60 www.wirtek.com Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Danmark, Tlf.: +45 21 76 43 17