TopoTarget A/S Symbion Fruebjergvej 3 DK 2100 København Ø Danmark Tlf: +45 39 17 83 92 Fax: +45 39 17 94 92 CVR-nr: 25695771 www.topotarget.com København, Danmark - 19. november 2009 - Bestyrelsen for TopoTarget A/S (OMX: TOPO) har i dag godkendt TopoTargets delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2009. •Fortsat fremgang i salget af Savene®/Totect® trods af problemer hos leverandøren af Totect® på produktionsstedet i 3. kvartal. Salget steg fra DKK 25,0 mio. i 1.-3. kvartal 2008 til DKK 30,6 mio. i 1.-3. kvartal 2009, en stigning på 22%. Omsætningen i 3. kvartal 2009 (DKK 8,3 mio.) var på niveau med 3. kvartal 2008 (DKK 8,4 mio.). Produktionen blev genoptaget i oktober måned, og TopoTarget er overbevist om, at det overordnede salg for 3. og 4. kvartal ikke vil blive negativt påvirket •De samlede driftsomkostninger for perioden 1. januar - 30. september 2009 udgjorde DKK 115,4 mio. sammenlignet med DKK 182,1 mio. i samme periode i 2008 •Driftsresultatet for perioden 1. januar - 30. september 2009 udgjorde et underskud på DKK 81,3 mio. sammenlignet med et underskud på DKK 152,9 mio. i samme periode i 2008 •Resultat før skat for perioden 1. januar - 30. september 2009 udgjorde et underskud på DKK 88,7 mio. sammenlignet med et underskud på DKK 160,3 mio. i samme periode i 2008 •Likvide beholdninger og værdipapirer pr. 30. september 2009 udgjorde DKK 149,4 mio. mod DKK 98,1 mio. pr. 30. september 2008 •Vellykket kapitalrejsning på DKK 132,6 mio. fuldført i juli måned •Rekruttering af patienter til BELIEF- og CUP-studierne med belinostat forløber planmæssigt. Udvalgte begivenheder i 3. kvartal 2009 •FDA tildeler Orphan Drug status til belinostat til behandling af perifert T-celle lymfekræft (PTCL) •Igangsættelse af fase I studie sponsoreret af National Cancer Institute, USA (NCI) med belinostat i kombination med cisplatin og etoposid til behandling af fremskredne solide kræftsvulster og småcellet lungekræft (SCLC) •Ekstraordinær generalforsamling - valg af nye medlemmer; Per Samuelsson, Anders Fink Vadsholt og Bo Jesper Hansen. Væsentlige begivenheder i perioden efter 30. september 2009 •Fremstillingen af Totect® til det amerikanske marked blev midlertidigt afbrudt som følge af problemer hos leverandøren af Totect® på produktionsstedet, men blev genoptaget i oktober 2009 •Præsentation af positive fase I resultater med belinostat og Velcade® på konferencen AACR/NCI/EORTC “Molecular Targets and Cancer Therapeutics” den 17. november. Telekonference TopoTarget afholder telefonkonference i eftermiddag, 19. november kl. 13.00 dansk tid, hvor ledelsen vil præsentere og drøfte resultaterne for 3. kvartal 2009 på engelsk. En præsentation vil være tilgængelig på TopoTargets hjemmeside, www.topotarget.com før påbegyndelsen af telekonferencen. For deltagelse i telekonferencen, ring venligst på følgende nummer: ●Fra Danmark: 70 26 50 40 ●Uden for Denmark: +45 70 26 50 40 eller +353 1 436 4265 Et replay af telekonferencen vil være tilgængeligt ca. to timer efter telekonferencen og indtil den 26. november 2009 på følgende nummer: +353 1 436 4267, adgangskode: 2090186#. Fra 26. november 2009 til 23. marts 2010 vil der være et replay af telekonferencen tilgængeligt på TopoTargets hjemmeside www.topotarget.com. For fuld rapport se venligst vedhæftede PDF-fil. TopoTarget A/S For yderligere information, venligst kontakt: Peter Buhl Jensen Telefon +45 39 17 94 99 Administrerende direktør Mobil +45 21 60 89 22