Til NASDAQ OMX København A/S Meddelelse nr. 23, 2009 København den 19. november 2009 Periodemeddelelse for 3. kvt. 2009 Omsætning og resultat Mondos fortsættende aktiviteter opnåede i 3. kvt. 2009 en omsætning på 13,9 mio. kr. og et underskud før afskrivninger (EBITDA) på 0,1 mio. kr. Omsætningen udgjorde år-til-dato 48,0 mio. kr. med et underskud før afskrivninger (EBITDA) på 2,5 mio. kr. Resultatfremgangen i forhold til 1. halvår 2009 er et resultat af de omkostningsinitiativer, der har været gennemført i året. Dette arbejde vil blive fortsat i 4. kvt. 2009 og 2010. Resultat af ophørte aktiviteter (hosting området) udviser et underskud før afskrivninger (EBITDA) på 4,2 mio. kr., som primært vedrører afviklingsomkostninger, herunder løn til opsagte medarbejdere samt andel af faste omkostninger, herunder husleje og administration. Periodens samlede resultat udgjorde et underskud på 5,4 mio. kr. i 3. kvt. 2009 og resultat for 3. kvt. 2009 år-til-dato udgjorde dermed et samlet underskud på 22,1 mio. kr., hvoraf den afhændede hostingforretning tegner sig for et underskud på 16,8 mio. kr. Mondo har efter afslutningen af 3. kvt. 2009 modtaget en opsigelse af en større hosting-kontrakt, der indgik i frasalget af hostingaktiviteterne i juni 2009. Det er ikke afklaret, hvorvidt kunden har adgang til at opsige denne kontrakt uden ydelse af kompensation. Opsigelsen kan medføre en negativ regulering til gevinst ved frasalget af hosting aktiviteterne på mere end 3 mio. kr. Kapitalforhold, kapitaltab og finansiel situation Ledelsen følger udviklingen i den foreliggende finansielle situation tæt. Likviditeten er stram og selskabets hovedaktionær har i den forbindelse stillet yderlige likviditet til rådighed i form ydelse af et lån, der er udbetalt til selskabet. Selskabet har tabt mere end halvdelen af sin aktiekapital. I den forbindelse arbejder Selskabet på en rekonstruktion af Selskabets finansielle grundlag. Dette arbejde forventes afsluttet inden for kort tid. Strategi & Organisation Mondo har efter frasalget af hosting aktiviteterne reorganiseret forretningen i to primære divisioner - hver med en dedikeret salgs-og leverance organisation: 1. Mondo Solutions der leverer integrerede løsninger med Mondo rejsebooking software og Microsoft CRM og Web forretningsapplikationer. 2. Mondo Software Outsourcing der servicerer de største danske og udenlandske virksomheder med udvikling af unik software til egne løsninger på en Microsoft platform Kombinationen af egenudviklet software, offshore udvikling og industrifokuserede konsulentkompetencer til integration af løsninger giver en betydelig konkurrencefordel. Løsningerne understøttes af en betydelig reference af succesfulde projekter, der har bidraget til øget salg og reducerede omkostninger i større virksomheder. Samtidig har denne fokusering af forretningen og frasalg medført en reduktion af personaleomkostningerne. Salgs- og markedsforhold Markedet er fortsat præget af lavkonjunkturer, og 3. kvt. viste en tilbageholdenhed hos kunder, der ønsker at igangsætte nye It-projekter indenfor forretningsapplikationer. Kunderne er fortsat i markedet for nye løsninger indenfor CRM og Web teknologier. Men der handles forsigtigt, og virksomheder ønsker at udnytte tidligere investeringer i software med tillæg af nye mindre projekter, inden der tilkøbes helt nye plaforme eller upgraderes til nye versioner. Den tidligere kommunikerede strategi om fokus på større kunder i enterprise segmentet i Norden er blevet implementeret igennem 3. kvt. og specielt optimeret efter frasalg af hostingaktiviteterne i maj-juni 2009. Mondo Solutions har med succes oparbejdet en gruppe af key accounts i specielt rejsesektoren og den finansielle sektor. Mondo Software Outsourcing oplever en vækst i større projekter hvor kunderne ønsker at udlicitere dele af software R&D eller komplette industriløsninger. I 3. kvt. oplevede Mondo også en specielt høj aktivitet på markedet udenfor Danmark, drevet af en udviklingsopgave hos Microsoft Corp, Redmond USA. Løsningen blev udviklet og leveret i et tæt samarbejde mellem Microsofts interne projektgruppe og Mondos udviklingscenter i Ukraine. Der forventes at komme yderligere aktiviteter på ISV segmentet med reference i dette projekt. Forventninger til 2009 Omsætningen i 3. kvt. 2009 blev på niveau med de forventninger ledelsen havde på tidspunktet for offentliggørelse af halvårsrapport for 1. halvår 2009. Omfanget af projekter til levering (ordre back-log) i 4. kvt. 2009 samt pipeline for 4. kvt. 2009 er imidlertid under det forventede. Ledelsen forventer derfor en omsætning i 4. kvt. 2009 på niveau med 3. kvt. 2009. Mondo nedjusterer derfor forventningerne udmeldt i årsrapporten om en vækst i omsætningen og et mindre overskud før afskrivninger på EBITDA-niveau til en omsætning lidt under sidste år samt et underskud på EBITDA-niveau. Ovenstående udsagn om fremtidige forhold, herunder især fremtidig omsætning og driftsresultat afspejler ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici. Mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for Mondos kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra forventningerne. Disse faktorer er blandt andet udviklingen i konjunkturerne og de finansielle markeder, den teknologiske udvikling, ændringer i love og regler på selskabets markeder, udviklingen i efterspørgslen efter selskabets produkter, konkurrenceforhold samt integration af tilkøbte virksomheder. Yderligere information: adm. dir. Lars Nordenlund Friis, tlf. 39 13 02 00, e-mail: lnf@mondo.dk. Mondo A/S, Lersø Parkallé 107 DK-2100 København Ø CVR-nr. 27 09 42 95 www.mondo.dk Om Mondo Mondo er en ledende IT Service virksomhed, som beskæftiger mere end 300 medarbejdere i Danmark, Ukraine og Pakistan. Mondos markedsfokus er hostede it-løsninger og outsourcing af softwareudvikling baseret på Microsoft-teknologier leveret til danske og internationale virksomheder. Mondo er således blandt Danmarks største Microsoft-baserede udviklingsvirksomheder. Mondo blev etableret i 1994 og har siden 2006 været børsnoteret på OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S (kortnavn: MONDO). Omsætningen udgjorde i 2008 102 mio. kr.
Periodemeddelelse for 3. kvt. 2009
| Source: Mondo