Finanstilsynet har givet endelig tilladelse til fusion af EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland med sidstnævnte som fortsættende afdeling. Samtidig med fusionen vil EgnsINVEST Tyskland skifte navn til EgnsINVEST Europa, Fokus, som herefter vil fortsætte med et europæisk investeringsunivers. Fusionen mellem de ovenstående afdelinger blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling i Investeringsforeningen EgnsINVEST den 27. oktober 2009. Sidste handelsdag i EgnsINVEST Europa bliver fredag den 11. december 2009. Ombytningen af andele i den ophørende afdeling vil ske onsdag den 16. december 2009 på baggrund af lukkekursen den 11. december 2009. Investeringsforeningen EgnsINVEST vil offentliggøre opdaterede samleprospekter den 11. december 2009. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf.: 76 25 01 46. Med venlig hilsen EgnsINVEST Investeringsforvaltningsselskab A/S Jacob Snedker Direktør
Investeringsforeningen EgnsINVEST - fusion af afdelingerne EgnsINVEST Europa og EgnsINVEST Tyskland
| Source: EGNS-INVEST