Opfyldelse af solvenskrav ved optagelse af hybrid kernekapital. Med valør 7. december 2009 har Morsø Bank, med Nykredit som arrangør, indgået aftale om udstedelse af kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital efter § 132 i lov om finansiel virksomhed. Kapitalbeviserne udgør nominelt kr. 43,5 mio.kr., afregnet til kurs pari. Kapitalbeviserne er med fast rente på 11,04 pct. p.a., kvartårlig termin. Lånet ydes med uendelig løbetid og er uopsigeligt fra långivers side i hele lånets løbetid. Morsø Bank kan, under forudsætning af Finanstilsynets tilladelse, førtidsindfri lånet samlet og ikke delvist til kurs 100, indtil den 7. december 2014. Herefter kan lånet under samme forudsætninger førtidsindfries til kurs 110. Samtidig med udstedelse af ovennævnte kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital, nedbringes ansvarlig lånekapital, oprindelig stor kr. 90 mio.kr., hjemtaget i november 2008, med kr. 36,8 mio. til ny hovedstol på 53,2 mio.kr.. Lånet fortsætter på i øvrigt uændrede vilkår og med fortsat status af ansvarlig lånekapital efter § 136 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynets tilladelse til transaktionen foreligger. Efter gennemførelse af ovennævnte transaktioner pr. 7. december 2009, kan Morsø Banks solvens opgøres til 10,7 og banken opfylder således igen § 124 i lov om finansiel virksomhed, jf. i øvrigt fondsbørsmeddelelse nr. 14 - 2009 af 26. november 2009. For yderligere information, kontakt venligst Bankdirektør Torben Sørensen, direkte telefon 96 15 25 10 Med venlig hilsen Morsø Bank Hans H. Pedersen Torben Sørensen Bestyrelsesformand Bankdirektør
Opfyldelse af solvenskrav ved optagelse af hybrid kernekapital
| Source: Morsø Bank A/S