MARKEDSMEDDELELSE - EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I BLUE VISION, CVR-NR.: 26791314


MARKEDSMEDDELELSE - EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I BLUE VISION, CVR-NR.:
26791314 

Der har dags dato været afholdt ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision
A/S med valg af bestyrelsesmedlemmer samt fastsættelse af bestyrelsens honorar
som de eneste punkter på dagsordnen. 

I overensstemmelse med bestyrelsens forslag blev det enstemmigt vedtaget, at
bestyrelsen skal bestå af Jørgen Glistrup, Thomas Falk-Rønne, Frederik Steen
Westenholz og Martin Blædel, hvilket således indebærer, at Lachlan Williams
udtræder af bestyrelsen, og at Thomas Falk-Rønne og Frederik Steen Westenholz
begge indtræder som nye medlemmer. På det efterfølgende bestyrelsesmøde
konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Glistrup som formand. 

I relation til fastsættelsen af bestyrelsens honorar blev det i
overensstemmelse med det af bestyrelsen fremsatte forslag enstemmigt vedtaget
at fastsætte bestyrelsesformandens årlige bestyrelseshonorar til kr. 250.000 og
de øvrige medlemmers årlige bestyrelseshonorar til kr. 100.000 hver. 

For yderligere information kontakt venligst Jørgen Glistrup på telefon +45 23
90 80 43 eller e-mail info@blue-vision.dk. 


18. december 2009


Blue Vision A/S

Recommended Reading