Justering af andelsværdien i SKAGEN Tellus


Oparbejdet afkast i 2009 i SKAGEN Tellus: Afkast 3,4274
pr. andel (målt i norske kroner). Antal nye andele pr. andel 0,033159. Kurs der
reinvesteres til: 103,3627 (opgivet i norske kroner) 

Uddeling af oparbejdet afkast bliver i sin helhed reinvesteret i nye andeler. 

Hvorfor justere andelsværdien?
Når man investerer i en norsk obligationsfond skal årets afkast kunne gøres til
genstand for beskatning. For at beskatningen kan ske, må afkastet skilles ud af
fonden. Afkastet består af renteindtægter og kursgevinster og bliver i sin
helhed sat ind igen i fonden, sådan at du som investor bliver tildelt nye og
flere andele. 

Investorer i SKAGEN Tellus kan blive forundrede hvert år når andelsværdien
justeres. Årsagen er, at når afkastet skilles ud, falder andelsværdien nøjagtig
lige så meget som værdien af afkastet. Men man har ikke tabt penge som 
investor, men bliver fuldt kompenseret gennem tildeling af nye andele.
Værdierne er dermed intakte. 

Danske investorer i SKAGEN Tellus har i 2009 haft et positivt afkast i
fonden, hvorimod norske investorer på papiret haft et negativt resultat af den
samme investering. Årsagen er den kraftige styrkelse af den norske krone mod
den danske krone og euroen i årets løb. 

SKAGENs anden obligationsfond optaget til handel på Nasdaq OMX, SKAGEN
Avkastning, har ikke behov for justering af andelsværdien efter 2009, idet
fonden fortsat har et oparbejdet negativt skattemæssigt resultat. 

For yderligere information, kontakt SKAGEN Fondene i Danmark ved Jens Elkjær,
Christian Jessen, Søren Risager Rasmusen, Thomas Lund og Jonas Rasmussen på
telefon +45 33 41 76 50 eller e-mail: cje@skagenfondene.dk
GlobeNewswire